Trailer: Første smugkig på ny "Star Trek: Voyager"-dokumentar

"To the Journey: Looking Back at Star Trek: Voyager" er den mest crowdfundede dokumentar nogensinde.

Tilbage i marts blev en bemærkelsesværdig rekord sat, da den kommende dokumentar, "To the Journey: Looking Back at Star Trek Voyager", blev støttet med hele 8 mio. kroner (1,2 mio. dollars) af trekkies over hele kloden. Således er filmen den mest crowdfundede dokumentar til dato.

Som titlen antyder, dykker dokumentaren ned i den succesfulde "Star Trek"-spin-off "Star Trek: Voyager" (1995-2001), hvori man følger rumskibet Voyager, der slynges 70.000 lysår væk fra Jorden og kæmper en brav kamp for at komme hjem igen.

Produktionsselskabet 455 Films, som også udgav dokumentaren "What We Left Behind" om "Star Trek: Deep Space Nine" tilbage i 2018, har længe arbejdet på den nye dokumentar, og nu har de frigivet den første teaser til filmen, som kan ses herunder.

Læs også: Endnu en "Star Trek: Voyager"-stjerne dukker op i ny "Star Trek"-serie

Holdet bag filmen har i månedsvis skudt interviews med flere af folkene bag serien samt dens skuespillere. I teaseren ser vi bl.a. Robert Beltran og Tim Russ, som spillede hhv. Commander Chakotay og sikkerhedsofficeren Tuvok i alle syv sæsoner af "Star Trek: Voyager".

Seriens største stjerner, såsom Kate Mulgrew ("Orange is the New Black") og Jeri Ryan ("Star Trek: Picard"), får vi ikke lov til at se i den første teaser, men de dukker utvivlsomt op i den endelige film.

Netop Ryan gentog rollen som den tidligere Borg-drone Seven of Nine i "Star Trek: Picard", og både Mulgrew og Beltran dukker snart op i animationsserien "Star Trek: Prodigy".

Den færdige dokumentar vil ikke blot byde på en masse nye interviews, men også hidtil usete behind the scenes-optagelser og nyligt restaurerede HD-klip fra selve serien.

"To the Journey: Looking Back at Star Trek: Voyager" har stadig ikke en fastlagt udgivelsesdato, men den udkommer både på Blu-ray, på VOD og i udvalgte biografer, når den engang er færdig. Teaseren kan ses her:

Kommentarer

Første smugkig på ny "Star Trek: Voyager"-dokumentar

  • 1

    Det bliver skønt at få Star Trek tilbage. Selv i dokumenter format.

    Gad vide om der er noget Star Trek i støbeskeen, da der jo ikke har været noget siden Entreprise 

    Spike30-08-21 17:54

  • ★★★★0

    Mnjah, må være ærlig...ser nok langt mere frem til en Mike S. og Rich E. anmeldelse af denne.

    OG JA! Jeg gik død i ST: Voyager "allerede" i sæson 2

    Beklager.

    Gasivodo30-08-21 20:50

  • ★★★★★1

    Glæder mig til at se mit navn i rulleteksterne! Jeg er i fuld gang med at gense "Voyager" for første gang, siden serien oprindeligt kørte. Jeg var aldrig særligt begejstret for "Voyager", og jeg synes måske stadig, det er franchisens svageste serie (måske næstefter "Star Trek: Picard" baseret udelukkende på, naturligvis, den series første, ujævne sæson), men der er sgu en del højdepunkter undervejs, og persongalleriet er stærkt. Meget bedre end jeg lige huskede den. Er spændt på dokuen! "Voyager" var for nylig også den mest populære Trek-serie på Netflix, hvilket er ret vildt.

    The Insider30-08-21 21:04

  • ★★★★0

    ^Åh-nej!? Du ér en af TOP-Tier'ne?!

    Beklager, igen! Selvfølgelig er vel det korrekte ord?

    Gasivodo30-08-21 21:57

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen