Jeg vil se den nuuuuuuuu!

Trailer: Ghostface går amok i den sidste trailer til ny "Scream"
Den spritnye trailer understreger, at de amerikanske anmeldere er særdeles begejstrede for "Scream"-sagaens femte frygtindgydende kapitel.
Efter godt 10 års fravær vender den maskerede massemorder Ghostface snart tilbage i biografmørket – nærmere bestemt i den næste, femte "Scream"-film, som blot bærer titlen, ja... "Scream".
Den nye "Scream" er instrueret af makkerparret bag horror-hittet "Ready or Not", Matthew Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett. Foran kameraet vender Neve Campbell tilbage som seriens slagkraftige heltinde, Sidney Prescott, som nok en gang jages af Ghostface.
Flere af de forrige films skuespillere – nærmere bestemt Courteney Cox, David Arquette og Marley Shelton – tropper også op i "Scream", og rollelisten byder også på navne som Melissa Barrera, Jack Quaid og Dylan Minnette.
På grund af den nylige nedlukning af landets biografer, er det usikkert, præcis hvornår den nye "Scream" skræmmer livet af os i de danske biografsale. Men mens vi venter, kan vi i det mindste se den nyeste (og angiveligt sidste) trailer til gyseren her: