Trailer: Nicole Kidman brutal i ny mørk trailer

Hollywoodstjernen understreger sin alsidighed i brutal politi-thriller.

Australske Nicole Kidman har aldrig været bange for at kaste sig ud i krævende roller. Hvad end det har været i Oscar eller Emmy-vindende præstationer i henholdsvis "The Hours" og "Big Little Lies" eller med Lars von Trier eller Stanley Kubrick i instruktørstolen. I den kommende thriller "Destroyer" har Hollywoodstjernen transformeret sit udseende til det ugenkendelige.

Undercover Kidman

Kort fortalt handler "Destroyer" om en kvindelig undercover-betjent, der konfronteres med en sag i Californien, som langt fra gik som planlagt. Knækket af sagen er Erin Bell (Kidman) flere år senere tvunget til at se fortiden i øjnene, hvilket ud fra traileren ser ud til at ende så brutalt og blodigt, som det lyder.

"Destroyer" er instrueret af Karyn Kusama, mens blandt andre Toby Kebbell og Sebastian Stan også medvirker. Den danske premiere er sat til 31. januar 2019, og filmen distribueres herhjemme af Scanbox.

 

Kommentarer

Nicole Kidman brutal i ny mørk trailer

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen