Trailer: Noget med skarpe tænder gemmer sig i vandet i første trailer til "Crawl"

Hvis ikke stormen får ram på dig, så gør de det...

Da en voldsom orkan rammer Haleys (Kaya Scodelario) hjemby i Florida, ignorerer hun ordren om evakuering for at lede efter sin forsvundne far (Barry Pepper). Hun finder ham alvorligt såret i krybekælderen under familiens hus, men de bliver hurtigt fanget af de indtrængende vandmasser.

Imens tiden løber ud for at undslippe den tiltagende storm, opdager Haley og hendes far, at det ikke er den stigende vandstand, de skal frygte mest...

"Crawl" er instrueret af Alexandre Aja ("The Hills Have Eyes") og produceret af bl.a. Sam Raimi ("Evil Dead"). Filmen får biografpremiere 22. august. Se første nervepirrende trailer her:

Kommentarer

Noget med skarpe tænder gemmer sig i vandet i første trailer til "Crawl"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen