Der steg mine forventinger drastisk. Satme en fed trailer.

Trailer: Nye og gamle helte forenes i actionfyldt trailer til "Jurassic World: Dominion"
Livet finder så sandelig en vej i den foreløbige konklusion på "Jurassic"-sagaen.
Universal Pictures har lanceret en spritny trailer til "Jurassic World: Dominion", og den kan ses herunder.
Den sjette film i "Jurassic"-sagaen forener det oprindelige cast fra Steven Spielberg-klassikeren "Jurassic Park" med det det nye cast fra de to første "Jurassic World"-film.
Den ikoniske trio fra "Jurassic Park" vender tilbage, og Sam Neill, Laura Dern og Jeff Goldblum er således alle om bord i rollerne som hhv. Alan Grant, Ellie Sattler og Ian Malcolm.
Se også: Den officielle plakat til "Jurassic World: Dominion" er landet
Det garvede trekløver får selskab af Chris Pratt og Bryce Dallas Howard, der gentager deres respektive roller fra "Jurassic World" og "Jurassic World: Fallen Kingdom".
Der er lagt i kakkelovnen til en actionfyldt og episk finale i det kommende dino-eventyr, hvori dinosaurerne for længst er sluppet fri og nu lever blandt mennesker og dyr i vores verden. Spørgsmålet er så blot, om der er plads til alle på vores lille klode?
Svaret får vi, når "Jurassic World: Dominion" slippes løs i biograferne den 9. juni.