Trailer: Se traileren til den nye "Buster"-filmatisering

Bjarne Reuters elskede børnehelt dukker op på ny til sommer.

Den udødelige historie om Buster Oregon Mortensen får nyt liv i form af en spritny spillefilm om vores unge, ukuelige antihelt. 

Buster (Manfred Weber Cortzen) er en 11-årig opfindsom dreng, der elsker at trylle og være sammen med sin familie – især søsteren Ingeborg. Sammen med sin gamle ven, Hr. Larsen (Henning Jensen), øver Buster sig på at vinde sommerens talentkonkurrence.

Men klassens populære dreng gør alt, hvad han kan for at forpurre tryllenummeret og samtidig stille Buster i dårligt lys over for den nye søde pige i Brønshøj. Men Buster skal nok finde på en løsning. 

LÆS OGSÅ: "NY UDGAVE AF "BUSTER FÅR PREMIERE TIL NÆSTE ÅR"

I en pressemeddelelse udtaler producerne Barbara Crone og Hans Bülow Ungfelt:

"At filmatisere historien om Buster i en opdateret version synes vi, at tiden og en ny generation kalder på. En nyfortolkning, som vores børn fuldt ud kan relatere til. Kernehistorien i bogen, og karakteren Buster, der er så udødelig og vigtig, trænger til et reboot til de generationer, der er nu. Vi vil viderebringe historien om en dreng, et menneske, der bare er, hvad han er, med de midler han har (og ikke har). Han er dog elsket og elsker, og han kan trylle. Han drømmer. Og det lever han efter.

"Lad os minde hinanden om vigtigere værdier end målsætninger og præstationer. Buster kan med sit væsen bibringe noget eftertænksomhed om oprindelige følelser, relationer, livsglæde, håb og kærlighed."

"Buster" får biografpremiere 17. juni i år.

Kommentarer

Se traileren til den nye "Buster"-filmatisering

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen