Trailer: "Halo": Ny trailer til tv-serien baseret på Xbox-spillet

Master Chief tropper op på alverdens fladskærme i 2022.

I forbindelse med gårsdagens Game Awards i USA blev alskens kommende videospil annonceret, og en stor stak iøjnefaldende trailers blev frigivet – også til en enkelt tv-serie: "Halo".

I år er det 20 år siden, at det første "Halo"-spil udkom til Microsofts første Xbox-konsol, og det futuristiske skydespil blev øjeblikkeligt en storsællert af rang. Siden da er der udkommet et bjerg af fortsættelser – inklusive det splinternye "Halo Infinite".

Efter flere års forgæves forsøg på at producere en storstilet "Halo"-spillefilm kommer der snart en ambitiøs tv-serie, som tager afsæt i det populære spilunivers. Vi fik en ultrakort teaser til serien i november, og nu har vi endelig fået en længere og mere informativ trailer, som kan ses herunder.

Se også: Oscar Isaac skal spille Solid Snake i "Metal Gear Solid"-filmen

Som vi rapporterede tilbage i 2019, så har Pablo Schreiber ("Skyscraper", "First Man") hovedrollen som soldaten John-117 – bedre kendt som Master Chief – som på vegne af menneskeheden bekæmper en sammenslutning af rumvæsner kendt som The Covenant samt en race af aggressive parasitter, The Flood, engang i det 26. århundrede.

Ud over Schreiber medvirker bl.a. Bokeem Woodbine ("Spider-Man: Homecoming") og Natascha McElhone ("The Truman Show") i serien, mens fans kan glæde sig over, at Jen Taylor – ligesom i spillene – lægger stemme til den avancerede AI Cortana, som assisterer John-117.

"Halo"-serien udkommer på streamingtjenesten Paramount+ engang i 2022. Den præcise premieredato er endnu ikke blevet annonceret.

Kommentarer

"Halo": Ny trailer til tv-serien baseret på Xbox-spillet

  • 0

    Fedt. Egner sig også bedre til en serie end spillefilm synes jeg. Hvor man virkelig kan dykke ned i historien og karaktererne. 

    PatrickJane10-12-21 09:34

  • 0

    Jeg kan godt lide spillernes kampe, men historien er da ligegyldig. De finder en halo-formet planet, som egentlig er et våben, ødelægger den. Derefter fandt de en ny halo-planet i hvert af de næste spil. 

    Jeg glæder mig til at få tid til Halo Infinite, men det bliver ikke for historien. 

    Nickell10-12-21 19:24

  • ★★★0

    Lol 

    Jeg satser på The Last of Us serien. Men det er da lidt sødt at Microsoft også vil være med på serien vognen.

    Essal10-12-21 19:33

  • ★★★★★0

    Jeg kan godt lide spillernes kampe, men historien er da ligegyldig. De finder en halo-formet planet, som egentlig er et våben, ødelægger den. Derefter fandt de en ny halo-planet i hvert af de næste spil. 

    Jeg glæder mig til at få tid til Halo Infinite, men det bliver ikke for historien. 

    Spillet Halo 4 og 5 ?

    fordi det er nu ikke hel det historien handler om :)

    Elwood10-12-21 19:49

  • ★★★★★1

    Lol 

    Jeg satser på The Last of Us serien. Men det er da lidt sødt at Microsoft også vil være med på serien vognen.

    Skriver du sådan, fordi du tror, at ideen om Last Of Us som TV-serie startede før Halo?

    David Lund10-12-21 20:22

  • ★★★0

    Skriver du sådan, fordi du tror, at ideen om Last Of Us som TV-serie startede før Halo?

    Nej, jeg mener bare at der er mere potentiale i en god historie i The Last of Us end der er i Halo. Men jeg er, indrømmet, også lidt af en Playstation fanboy.

    Essal10-12-21 22:10

  • ★★★★★0

    Nej, jeg mener bare at der er mere potentiale i en god historie i The Last of Us end der er i Halo. Men jeg er, indrømmet, også lidt af en Playstation fanboy.

    I så fald var det lidt spøjst ordvalg. Personligt synes jeg den fanboyism mellem Sony og Microsoft er dræbende for gaming generelt. Men jeg er da enig med dig i, at The Last of Us har en langt mere spændende historie. I serieformat kan begge franchises dog endnu svinge begge veje, så jeg afholder mig fra, at skyde den ene eller anden ned, før jeg har set noget derfra =)

    David Lund10-12-21 22:18

    Så seriøst tager jeg det nu heller ikke. Min kommentar var bevist sat lidt på spidsen :)

    Jeg spiller sgu på hvilken platform jeg har lyst til og det skal andre også bare gøre. Jeg har aldrig været den store PC gamer f.eks., og så er der jo nogle der vil mene at jeg ikke er en SERIØS GAMER, men jeg kunne ikke være mere ligeglad med hvad andre tænker om mine spilvaner. 

    Jeg har altid fundet termer som hardcore gamer eller seriøs gamer pænt dumme. Det at spille spil er en ting jeg kan lide at gøre fra tid til anden i min fritid, men det er altså ikke en livsstil for mig. Håber at folk der tager det så seriøst bare er meget unge.

    Jeg er sgu bare en ussel konsolbonde og det passer mig fint :D

    Men jeg hvis jeg absolut skulle vælge, så har jeg en personlig præference til Playstations ekslusive titler fremfor Microsofts. Men det er jo bare en smagssag. Og så er jeg nok også lidt farvet af at min første konsol var den oprindelige Playstation.

    Essal10-12-21 22:35

  • ★★★★★0

    Det er nu også begrænset, hvor seriøs en gamer jeg er - især efter at have fået børn. Kan sgu ikke engang huske, hvad min første konsol var. Jeg startede med en Commodore 64, gik til Amiga 500 og så til PC. Måske den originale Gameboy, hvis den gælder? Ellers var det sikkert også den første PlayStation. Mht. de eksklusive titler er det sgu forskelligt hvilken konsol jeg foretrækker. Ingen bilspilsserie på PlayStation kan f.eks. måle sig med Forza Horizon! Jeg er utrolig glad for min Series X, og foretrækker Microsofts controllere - men man skal sgu ikke kimse af Spider-Man, Uncharted, Last of Us og mange andre fra PlayStation! De har nogle virkelig solide titler - især fra Naughty Dog. Men det var nu mest fanboy-kulturen jeg var efter - den er fandme giftig. Så det gør altid lidt ondt, når jeg læser kommentarer som din forrige.

    David Lund10-12-21 23:55

  • ★★★0

    Så det gør altid lidt ondt, når jeg læser kommentarer som din forrige.

    Arhhh, så er det vist heller ikke værre ;)

    Essal11-12-21 00:16

  • ★★★★★0

    Arhhh, så er det vist heller ikke værre ;)

    Næh, det påstår jeg da heller ikke =)

    David Lund11-12-21 00:24

  • ★★★★0

    Red vs. Blue = der er sgudda' allerede en OLD-gammel serie

    S8 TEX = 'nuff said

    Gasivodo11-12-21 05:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen