Næh
Trailer: Se traileren til farve-versionen af Marvels "Werewolf by Night"
Michael Giacchinos hyldest til Universals klassiske gysere relanceres snart i en farvebelagt udgave på Disney+.
Som vi skrev for en lille måneds tid siden, så udgiver Marvel Studios lige straks en farvet version af deres horror-special "Werewolf by Night", som oprindeligt blev lanceret i sort/hvid op til halloween i 2022. Og traileren herunder giver os en forsmag på denne anderledes kulørte udgave af den festlige Marvel-special.
I filmen følger vi en håndfuld monsterjægere i en labyrint, som jager et gruopvækkende monster – og sejrherren får efter sigende nogle særegne superkræfter.
Filmen blev instrueret af den Oscar-belønnede komponist Michael Giacchino ("Up", "Star Trek Beyond"), som vi interviewede om hans live-action-instruktørdebut:
Læs også: "Werewolf by Night"-interview med instruktør/komponist Michael Giacchino
Det var tydeligt under interviewet, at Giacchino har en kæmpe forkærlighed for klassiske, sort/hvid-monsterfilm som Universals "Frankenstein" og "The Wolf Man".
Men Marvel Studios har altså alligevel valgt at lancere en farvelagt udgave af "Werewolf by Night" den 20. oktober på Disney+. Se traileren her: