Anmeldelse: Det tredje mord
På mange måder ville "Det tredje mord" være bedre som en ligefrem krimi, der ikke var så opmærksom på at skabe noget at diskutere efter filmen.
Der er ofte noget udfordrende i selve handlingen at se en film fra et udland, man som publikum ikke kender til. Historiefortælling er en fast del af alle verdens kulturer, og den japanske kulturarv er bestemt ikke nogen undtagelse. Det er ofte svært at tyde den følelsesmæssige rejse i "Det tredje mord" – på samme måde, som der skal gøres en større indsats, når vi bliver præsenteret for den personlige færd, vores hovedkarakter ultimativt skal igennem for at nå sin endelige konklusion. Er man klar på en udfordring, er der dog momentvis gevinster at hente i historien om et mord med tydelig tematik som dominerende krydderi.
Shigemori er en ambitiøs forsvarsadvokat, der er højt på strå i karrieren. En dag får han en sag om en mand, der har brændt sin chef på en mark. Hvad der virker som en lettilgængelig sag bliver sværere, da manden er komplet utroværdig og samtidig virker til at skjule mere, end han vil afsløre.
Hvis "Det tredje mord" mangler noget, er det dog en smule blodtilførsel. Man skulle ikke tro det, når det handler om noget så blodigt som et mord, men instruktør Hirokazu Koreeda er mindre interesseret i at skabe et mordmysterium, end han er i at forme nogle klare tematikker med brede penselstrøg. På mange måder ville "Det tredje mord" være bedre som en ligefrem krimi, der ikke var så opmærksom på at skabe noget at diskutere efter filmen.
For "Det tredje mord" er en film, der lader sig opbygge med et interessant plot, som til sidst bliver smidt delvist ud ad vinduet for at gå i en retning, der bliver understreget gang på gang, og i sidste ende står vi tilbage med en film uden løsning, fordi den i sidste ende handler om uretfærdighed – både i livets gerninger og i forældres forhold til deres børn. At menneskeskæbner vil udfolde sig uanset livsforløb er en interessant grundtanke, men problemet i "Det tredje mord" er, at den vil så meget, at den næsten ikke kan slappe af og gøre historien relevant.
Der er store temaer på spil her: den sociale uretfærdighed og forholdet mellem forældre og børn. Emnerne lurer bag hver en samtale, og det er i langt højere grad den ældre generations besvær med at opdrage og være virkelige figurer i deres børns liv, der interesserer instruktøren Hirokazu Koreeda, end en historie om et mord. Forældrenes synder og prisen, børnene skal betale, er en så stor del af "Det tredje mord", at det nærmest er en glæde, når dette fremherskende indhold nogle gange overrumples af filmens andet store emne – uretfærdigheden i menigmands liv.
"Det tredje mord" er ikke interesseret i spændingskurver og plotudvikling i traditionel forstand, men har dog et es i skjorteærmet i form af en utroværdig fortæller, der ofte bliver suppleret af karakterer med lige så usandsynlige historier, som måske endda er sande. Dette er dog et af de eneste elementer, der får "Det tredje mord" til at tilhøre krimigenren. Udover dette er der tale om en film, der på mange måder er en solid fortælling, men som også lider under et besættende behov for at sætte sine emner så stort op, at det er svært ikke at se sig selv blive talt ned til.