Anmeldelse: Falling

"Falling" er et rørende generation- og samtidsdrama, der minder os om, at forandringer er en uundgåelig del af livet.

Dansk-amerikanske Viggo Mortensen har for længst markeret sig blandt Hollywoods skuespillerelite. Tre Oscar-nomineringer som Bedste mandlige hovedrolle taler sit tydelige sprog, senest for den tredobbelte Oscar-vinder "Green Book" fra 2018. Dengang spillede Mortensen den hårdføre Tony Lipp fra arbejderklassen, der i 50'ernes raceopdelte USA ender som chauffør for den afroamerikanske pianist Donald Shirley. Med "Falling" viser verdensstjernen nye sider af sig selv. Både i rollen som homoseksuelle John, men også som debuterende manuskriptforfatter og instruktør.

John Peterson (Viggo Mortensen) bor i det sydlige Californien sammen med sin mand og deres adoptivdatter. Johns far, Willis' (Lance Henriksen) holdninger er præget af en mere traditionel tilgang til livet. Da Willis kommer på besøg hos John og Eric, konfronteres de med deres fortid – samt en dyb generationskløft – og tvinges til at forholde sig til hinandens forskelligheder.

"Falling" er generation- og samtidsdrama, der blandt andet via velfungerende flashbacks, stærke skuespillerpræstationer og en simpel historie fusionerer humor og alvor. Filmens vigtigste funktion er at minde os om, at forandring er en uundgåelig del af livet, om det ønskes eller ej. Og i overgangen er det vigtigt ikke at negligere eller udskamme generationerne før os. Det, der for nogen kan virke som uvidenhed blandt de ældre, skildrer "Falling" som social arv.

Viggo Mortensen imponerer som manusforfatter og instruktør til en historie, der gnidningsfrit og helt uden fordomme formidles gennem et familiedrama set gennem øjnene på tre generationer. Det er dog også i denne skildring, at én af filmens få svagheder kommer til udtryk. For at underbygge sine temaer har Mortensen skabt en anelse stereotyp familie. Skuespillerne gør dog hver især deres ypperste for at undgå, at persongalleriet ender som en karikatur af sig selv. Resultatet er en rørende fortælling om en kompleks familie, der trods deres forskelligheder giver plads til hinanden.

Selvom Viggo Mortensens karakter driver historien, er det Lance Henriksens præstation, der stjæler billedet. I rollen som den bitre far kan Henriksens præstation ikke undervurderes. Den 80-årige skuespiller har leveret mindeværdige præstationer i "Aliens", "Terminator" og ikke mindst tv-serien "Millennium", der resulterede i tre Golden Globe-nomineringer til den anerkendte skuespiller. Rollen som Willis giver Henriksen mulighed for at komme ud i alle spektre af følelsesregistret. En mulighed, der udnyttes til fulde. På sublim vis formår Henriksen at skabe en karakter, der er umulig at hade og næsten lige så svær at elske. Nuanceret skuespil, der er raffineret og fandenivoldsk samt rørende, lunefuldt og humoristisk. En karakter, der er indbegrebet af filmen og alt, der kan forventes af en birolle. Det er svært at forestille sig, at Henriksen ikke bliver Oscar-nomineret for denne præstation, der må være blandt veteranens allerbedste.

Med sit store fokus på mangfoldighed er "Falling" en film, der rammer hovedet på sømmet i sin samtidsskildring af det moderne USA. Et vedrørende drama, der blandt meget andet er en hyldest til livet. Den minder os om, at fortidens tragedier ikke behøver at spænde ben, når man falder over nutidens lykke.

Falling