Anmeldelse: Familien Addams 2

"Familien Addams 2" er ikke en værdig opfølger til den vellykket første animationsfilm fra 2019.

Siden oprindelsen i 1938 som avisstribe, har man kunne møde den skræmmende hyggelige Familien Addams flere gange – også på det store lærred. Barry Sonnenfeld gav liv til familien to gange i 90'erne og i 2019 udkom en vellykket animationsfilm. Parret Gomez, Morticia, deres børn og tjenere skræmmer deres omgivelserne, men når man lærer dem at kende, er de nu et charmerende bekendtskab. Nu er familien tilbage på det store lærred, igen i animationsform. 

Gomez Addams er overhoved for familien. Da han føler, at hans elskede familie er ved at smuldre fra hinanden, annonceres en campingferie. Men datteren Wednesday er i sit livs krise, da hun finder ud af, at hun er blevet forbyttet ved fødslen. Måske er hun datter af den mystiske professor Cyrus Strange. Familien må nu træde i karakter og bevise, at Wednesday hører til hjemme hos dem. 

Den første animationsfilm fra 2019 var et kærkomment og yderst charmerende bekendtskab, med referencer både til Charlie Addams oprindelige stribe og Sonnenfelds spillefilm.  Selvom opfølgeren er lavet af det samme animationshold ryger den desværre i en knapt så festlig anden lejr. 

De kække referencer og den hippe dialog er helt forsvundet i denne gang. I stedet er der givet plads til en fortælling om at finde sin plads i familien, selvom man ikke umiddelbart føler sig hjemme der. Bestemt et sympatisk tema, men plot og handling er alt for rodet. De små i familien, som er den egentlige målgruppe, vil falde fra, da det bliver for indviklet at forstå. 

Wednesdays færd er en metaforisk dannelsesrejse for at finde ud af sit sande jeg. Men det bliver uforløst uden den store indsigt i, hvad det er, vi lige har været igennem i 90 minutter. Og det kommer til at virke som det rene tidsspild. Selvfølgelig skal man huske på, at det er en børnefilm. Men når skaberne vælger at smide så store temaer på bordet, forventes et nogenlunde resultat. Det kommer bare aldrig og det er en skam. De danske stemmer er desværre heller ikke noget at råbe hurra for. Casper Crump er totalt anonym som Gomez og leverer ikke bare én mindeværdig replik. Stine Stengade har samme dialog føring som Anjelica Huston i de gamle live-action film og dét er et plus. Desværre har hun ikke meget at gøre i filmen. Andreas Bo kan lave sjove stemmer, men som onkel Fester bliver en flad omgang. De karakterer, der slipper bedst afsted med at være en smule mindeværdige, er dem uden dialog. Tjeneren Lurch og hånden Ting leverer morsomme episoder med klassisk slapstick. 

 Plottet bliver alt for indviklet og rodet. Karaktererne og stemmerne mangler meget mere indlevelse. Der er enkelte små morsomme momenter i ægte slapstick stil og temaet om at finde sin plads i familien er interessant. Men derudover er der desværre ikke meget at råbe hurra for. 

Familien Addams 2