Anmeldelse: Flugten fra Østtyskland

Hamrende underholdende politisk thriller viser igen-igen tysk filmindustri, når den står stærkest.

Tyske film kører videre i den 2. verdenskrigs-bane, som især har været populær siden "Der Untergang" fra 2005. Senest sidste år, hvor vi fik den uhyre vellykkede "Kaptajnen", der gav et billede af magtens grumme ansigt. Historierne fra den grumme fortid viser sig. Måske for at lægge et låg på i en art traumebehandling. Eller måske for at vise verden omkring dem, at ikke alle tyskere var onde. Hvem ved? Men én ting er sikker: Nogle film er mere vellykkede end andre. "Flugten fra Østtyskland" hører klart til i den første kategori.

I efterkrigstiden forsøger familien Strelsyk i en hjemmelavet luftballon at krydse den tyske grænse fra Øst- til Vesttyskland. Forsøget mislykkes, og de må vende tilbage til deres hjem. Den østtyske efterretningstjeneste Stasi finder frem til ballonen og indleder en intens jagt for at finde frem til de skyldige. Derfor påbegyndes et nyt forsøg på at krydse grænsen, før det er for sent.

"Flugten fra Østtyskland" har en del tilfælles med "De andres liv", Florian Henckel Von Donnersmarcks Oscar-vinder fra 2006. Begge omhandler de Stasi-tjenesten i 1970'ernes Østtyskland, og begge beskriver de en mørk periode i tysk historie. Hvor "De andres liv" blev set gennem øjnene på en sympatisk Stasi-agent, er vores protagonister her en almindelig familie. Stasi er denne gang endimensionelle og vil gøre alt for at sejre. Selvom filmen er baseret på en sand historie, virker den derfor også konstrueret. De gode er gode, og de onde er onde. Fiktionen træder mere frem end non-fiktionen.

Ikke at det ikke fungerer fremragende alligevel. Ligesom Donnersmarcks film er "Flugten fra Østtyskland" – eller "Ballon", som den hedder på tysk – opbygget som en politisk thriller. Fra den medrivende luftballon-rejse, som fejler, til derefter at udvikle sig til en velspillet flugtfilm fuld af paranoia. Man kan godt mærke, at instruktør Michael Herbig kan sin "Alle præsidentens mænd" til fingerspidserne. En scene på et hotel i Berlin minder om en blanding af Steven Spielbergs "München" og Sidney Pollacks "Tre døgn for Condor". Med andre ord en brandgod paranoia-thriller.

Alt dette går op i en højere enhed især på grund af skuespillerpræstationerne. Frederik Mücke leverer som papi Fredrich en troværdig og intens præstation. Efterhånden legendariske Thomas Kretschmann, mest kendt blandt det brede publikum for Roman Polanskis "Pianisten", går all in med sin portrættering af Stasi-officer Seidel. Visse sekvenser er en smule karikerede, men i stil med den højspændte, politiske thriller fungerer det. Da Kretschmann er født i Østtyskland og derfor selv har oplevet Stasi i øjenhøjde, er portrættet måske ikke langt fra fortidens virkelighed.

"Flugten fra Østtyskland" fremstår konstrueret i visse sekvenser. Dog er Michael Herbigs film hamrende underholdende. Når filmen fungerer bedst, er den en blanding af et velskrevet drama mikset med en klassisk politisk thriller fra 70'erne. En vellavet og velspillet paranoia-film, der igen-igen viser den tysk filmindustri, når den er stærkest.

Flugten fra Østtyskland

Kommentarer

Flugten fra Østtyskland

  • ★★0

    Lyder interessant og den er kommet på min watchliste.

    Jeg bruger for det meste de originale titler, da jeg syntes det kan være svært at finde rundt i hvad de danske titler dækker over og det bliver ofte til noget helt andet end hvad filmene hedder rigtigt. Nu står der så nede i teksten at filmen hedder "Ballon". Måske man kunne skrive den slags mere tydeligt en faktaboks eller ligende? Det er bare et lille forslag.

    Aranyhajú Nyárszépe 6-11-19 16:10

  • ★★★0

    I de første tags, lige over overskriften, står filmens originale titel altid. Men en god idé med faktaboks. 

    Dolphinfriendly 6-11-19 18:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen