Anmeldelse: Hør lige her!
Norsk ungdomsfilm har masser af glimt i øjet, når integration og kønsidentitet er krydderierne i sjov coming-of-age fortælling.
Hvad laver de egentlig af film oppe nordpå? Det er ikke meget vi hører fra vores norske naboer, når det gælder film, der siver ind i de danske biografer. Foruden sidste års Oscar-nominerede "Verdens værste menneske" – og film, der ellers står Joachim Trier og Eskil Vogt på – er det ofte små film med kult-potentiale som "Sick of Myself" og "Ninjababy", der sejles ind med Oslofærgen. Pudsigt nok, har de film også dét til fælles at være generationsportrætter, der italesætter udfordringerne ved at vokse op som ung i den moderne verden. Og her placerer den aktuelle ungdomskomedie "Hør lige her!" sig også. Fremfor eksistentiel angst hedder problemerne nu integration og bøvl på betonblokken.
15-årige Mahmoud ser virkelig frem til sin lange sommerferie. Ikke fordi han skal rejse, eller lave spændende ting med vennerne. Men nu kan han sidde på bænken foran betonblokken, som han kalder sit hjem og tænke over livet. Og ikke mindst komme lidt væk fra sin skøre familie. Mahmoud er nemlig helt bevidst om, at hans liv ikke er blevet gjort lettere ved at være pakistansk immigrant med bøjle i Oslo. Han skal konstant finde balancen mellem sine østlige rødder og vestens anderledes, mere frie livsstil. Mahmoud får dog ikke lov til at nyde ferien. Onkel Ji ankommer fra Pakistan med sine traditionelle værdier, mor og far skændes over økonomi, og lillebroren Ali føler sig mere som en lillesøster. Oveni er der også den søde nabopige, og blokkens lokale bøller, der alle har øje for Mahmoud.
"Hør lige her!" og omdrejningspunkt, Mahmoud, skal nå at italesætte og bearbejde mange problematikker på korte 86 minutter. Dét ved instruktør Kaveh Tehrani, der er uddannet fra filmhøjskolen i Ebeltoft. Derfor er der fart over feltet i den ungdommelige komedie. Konstant bryder Mahmoud den fjerde væg, når han taler til publikum, og kækt deler sine tanker om livet som indvandrer i et land, der politisk set ikke gider ham. Med direkte referencer til "The Wolf of Wall Street", og ikke mindst Adam McKays hurtige tempo, snappy dialog og visuelle markører, der bruges aktivt som en del af filmens punchlines.
Og punchlines har filmen masser af. Mahmoud er trods sin unge alder en skarp observatør, der udstiller vores alles fordomme og prøver at delagtiggøre især vestens mennesker i livet som immigrant. Et liv, som er alt andet end en dans på roser, når man kæmper mod systemet i håb om en plads i samfundet. Norden behøver dog ikke bekymre sig om muslimsk overtagelse. For som Mahmoud siger, har de for travlt med at spise kebab og se tv. Det er i denne konstante kække selvironi og charme, at "Hør lige her!" virkelig skinner igennem som ungdomskomedie. Og med sin bøjle, dun på overlæben og slidte klipklapper livagtiggør Mohammed Ahmed med perfekt overskud Mahmoud, der er lige dele gammelklog og ungdommeligt naiv.
Problemerne opstår, når filmen prøver at gabe over alt det forlægget gjorde. Fortællingen er baseret på en norsk bestseller af samme navn fra 2020, skrevet af debutanten Gulraiz Sharif. I et sideplot med lillebroderen Ali, der føler sig som en pige, opstår der spænding, når familiens konservative ophav støder sammen med skandinavisk frisind. Men båret af skuespil, der ikke holder hele vejen rundt og filmens ellers hurtige tempo, svækkes behandlingen af de mere alvorlige tematikker. Her filmen et knæk i sin fortælleglæde og muntre humør, fordi komedie og satire overtages af ufrivilligt melodrama i historiens tredje akt.
Alt i alt er "Hør lige her!" en kærkommen tilføjelse fra det norske filmlandskab. Med sine problemstillinger in mente kunne stemningen have været lige så grå som betonblokkene, der udgør familiens rammer. I stedet sværges der til utæmmelig ung energi, glimt i øjet og masser af charme, når samfundet revses i mødet mellem øst og vest. Norsk film har ikke genopfundet sig selv. Men når det gælder den unge generations stemme, går det ret godt.
"Hør lige her!" har dansk biografpremiere 14. september.