Anmeldelse: It del 2

Klovnen, alle frygter, er tilbage – og denne gang er den endnu mere skræmmende. 

"It del 2" er en fortsættelse, mange gyserfans har ventet på. To år er gået, siden vi sidst så The Losers Club og deres kamp mod den frygtindgydende klovn Pennywise. Det har været ventetiden værd, da forsøget på at fortolke anden del af Stephen Kings roman er uhyggeligt vellykket.

27 år efter begivenhederne i første del af "It" begynder Pennywise (Bill Skarsgård) igen at terrorisere borgerne i flækken Derry – og tvinger de nu voksne medlemmer af The Losers Club til at se frygten i øjnene igen. Selvom den ubehagelige genforening forsøges undgået, leder flere begivenheder dem mod en ensrettet vej. Pennywise og gamle minder spøger konstant i baggrunden, hvilket både splitter og samler gruppen. The Losers Club står overfor en umulig opgave i kampen mod det manipulerende monster, der psyker dem til det yderste. Vil de sejre, eller vil Pennywise fortsætte med at æde uskyldige børn?

Andy Muschietti pådrog sig modigt opgaven med at filmatisere en ny udgave af "It" efter kult-tv-miniserien fra 1990. En svær opgave er lykkedes, og Muschietti har løftet historien om Pennywise til et højt niveau. Genfortællingen af første del skabte klovnefrygt verden over – og fik en imponerende indtjening på over 4 mia. kr. Det ligger selvfølgelig et pres på fortsættelsen, men "It del 2" er prikken over i'et.

"It del 2" har fået selskab af flere store Hollywood-stjerner, såsom James McAvoy, Jessica Chastain og Bill Hader, der alle er en del af den voksne The Losers Club. De seks medlemmer af kliken frembringer stadig den samme humoristiske stemning fra forgængeren, og dette kan Bill Hader takkes for. De komiske indslag er tiltrængte comic reliefs fra gyset og filmens længde på knapt tre timer. Bill Skarsgårds optræden som Pennywise er skræmmende gang på gang – så skræmmende, at Tim Currys fortolkning af klovnen fra 90'er-serien næsten ryger i glemmebogen.

Muschiettis film er uhyggelig og indeholder mange hjertebankende sekvenser. Trods utallige jump scares forringes deres effekt ikke undervejs, selvom de bliver mere forudsigelige i filmens sidste akt. Manuskriptforfatteren Gary Dauberman har taget det bedste med fra sit tidligere arbejde i f.eks. "Annabelle"-filmene og har gjort fortællingen skrækindjagende fra start til slut. Filmen er klassisk kvalitetsgys og en hyldest til legendariske gysere med referencer til bl.a. "The Thing" og "The Shining". Brutal, blodigere og nådesløs – det er rart, når en gyser endelig er uden filter. Udover at skræmme kan "It del 2" meget mere. Budskabet fra forgængeren om at se frygten i øjnene og ikke være flov over, hvem man er, følger fortsættelsen til dørs. Det skaber en rød tråd gennem de to film som én af de mest gennemførte gyserfilmserier til dato.

"It del 2" er – som bemærkelsesværdig uhyggelig 170 minutters opfølger til første del fra 2017 – en drøm for horror-fans. Andy Muschietti har gjort det igen, men denne gang til perfektion, og mange horrorfilm kunne lære af det. Derudover en visuel fornøjelse, der vil få mange biografgængere til at kigge sig en ekstra gang over skulderen af frygt for, at en rød ballon skulle komme flyvende. Stephen King sidder formentlig tilbage med et stort smil på læben over, at hans roman endelig har mødt den retfærdighed, den fortjener.

It del 2

Kommentarer

It del 2

  • 0

    Uhhh kanon anmeldelse. Glæder mig så meget til fredag aften....

    PatrickJane 5-09-19 07:58

  • ★★★0

    De fleste ligger på de 3-4 stjerner, men det sætter da forventningerne en smule op med denne anmeldelse =)

    David Lund 5-09-19 08:33

  • ★★★★★0

    Den første var ganske god. Mine forventninger til del 2 har altid været lidt mindre, men tror det bliver en habil horrorfilm (selv om jeg fandt traileren fik den til at ligne en visuelt overlæsset gyser).

    T. Nielsen 5-09-19 10:49

  • 0

    Springer denne over. Er ikke stor fan af gys - har for svært ved at tage det alvorligt, og keder mig som regel.

    Er dog stor fan af Alien.

    Wayne 5-09-19 11:40

  • ★★0

    Springer denne over. Er ikke stor fan af gys - har for svært ved at tage det alvorligt, og keder mig som regel.

    Er dog stor fan af Alien.

    A WITCH!!!

    thomsen 5-09-19 12:02

  • 1

    A WITCH!!!

    Og? :-)

    Wayne 5-09-19 12:18

  • ★★★★0

    Ja The Witch var også fremragende.

    Bruce 5-09-19 12:25

  • 0

    The VVitch

    Gasivodo 5-09-19 18:10

  • ★★★0

    Det lyder sgu godt. Jeg var meget imponeret over den første del, som jeg synes nærmest fuldstændig overgik den gamle mini-serie udgave. Det hører alligevel til sjældenhederne nu til dags, at et remake - og i særdeleshed i horror-genren - kan være bedre end originalen.

    Og så er jeg vildt imponeret over Bill Skarsgårds skuespil. Det er muligvis blasfemi at sige det, men jeg synes han er så gåsehudsfremkaldende ulækker som Pennywise, at han er helt på niveau med gode gamle Robert Englund, hvis man snakker ikoniske præstationer i horror-genren.

    NightHawk 5-09-19 19:09

    Ja, mindst lige så underholdende i hvert fald. Og så er det jo bare en herlig karakter på alle mulige måder, fuldstændig ond og samtidig rimelig fjollet (præcis som Freddy) - noget man godt kan savne lidt nu til dags. Den unge Skarsgård har da nok en fest med den, selv om det må være lidt trættende med alt det make-up. 

    Riqon 5-09-19 22:07

  • ★★★0

    Underholdende, men ikke særlig uhyggelig karakter og slet ikke mod filmens tåbelige CGI klimaks, som trak film ned i enhver henseende. Når anmelderen her også skriver 'trods utallige jumpscares' er næsten nok til at holde sig væk. Men tror det bliver en netflix for mit vedkommende. Forventer ikke noget. 

    Babo 5-09-19 22:26

  • ★★★★0

    Må selvfølgelig tilføje jeg ikke har set kapitel 2 endnu. 

    Riqon 5-09-19 22:31

  • ★★★★★0

    Og så er jeg vildt imponeret over Bill Skarsgårds skuespil. Det er muligvis blasfemi at sige det, men jeg synes han er så gåsehudsfremkaldende ulækker som Pennywise, at han er helt på niveau med gode gamle Robert Englund, hvis man snakker ikoniske præstationer i horror-genren.

    Ja han gjorde det godt og karakteren var ret skræmmende, især når de ikke gik “over the top”. 

    T. Nielsen 5-09-19 22:45

  • ★★★0

    Stuckmann giver den C+ og jeg plejer at ligge et par karakter under. 

    Så... måske på Netflix. 

    Babo 6-09-19 07:03

  • ★★★★★2

    Stuckmann giver den C+ og jeg plejer at ligge et par karakter under. 

    Så... måske på Netflix. 

    Så det jo heldigt at det ikke giver mening at rate kunst;-P

    T. Nielsen 6-09-19 07:06

  • ★★★3

    Så det jo heldigt at det ikke giver mening at rate kunst;-P

    Siger manden med absolut flest brugeranmeldelser =p

    David Lund 6-09-19 08:55

  • ★★★0

    Siger manden med absolut flest brugeranmeldelser =p

    Og flest stjerner ;)

    Stuckmann talte også om at droppe skalaen. 

    Babo 6-09-19 09:15

  • ★★★★★0

    Siger manden med absolut flest brugeranmeldelser =p

    Det var en hentydning til en tidligere kommentar fra Babo selv og dermed ironisk ment:-)

    Og flest stjerner ;)

    Stuckmann talte også om at droppe skalaen. 

    Jeg ved ikke hvad du mener med flest stjerner? Men jeg kan godt lide at rate film. Jeg bruger dog ikke stjerner.

    T. Nielsen 6-09-19 09:26

  • ★★★0

    Det var en hentydning til en tidligere kommentar fra Babo selv og dermed ironisk ment:-)

    Jeg er skam med på, at præcis 99% af udvekslingerne mellem dig og Babo er indforståede, og ca. 80% er ren ironi - men naturligvis var min kommentar også bare ren gas =)

    David Lund 6-09-19 09:36

  • ★★★★★0

    Jeg er med på, at præcis 99% af udvekslingen mellem dig og Babo er indforstået og ca. 80% er ren ironi, men naturligvis var min kommentar også bare ren gas =)

    Ja jo, ikke mere indforstået, at udover at nævne det på fjæsbogen, så har han jo også givet udtryk for den holdning her (og den er jo fair nok, selv om det unægtelig er svært at efterleve helt da man jo på en måde også rater når man rangerer sine lister osv osv). Hvis det irriterer ham, skal han naturligvis sige til, men det plejer han nu heller aldrig at have problemer med.

    På en seriøs note, så kan jeg da selv godt blive lidt træt af hentydninger om mine mange brugeranmeldelser, da det jo ikke er mig selv der står bag og udvælger dem. Ved godt det lyder fjollet, men finder det faktisk lidt irriterende!?! Jeg ved naturligvis godt det er gas fra din side og du ikke mener noget nedgørende med den.

    Edit: Og jo, man må naturligvis godt prikke til mig, drille og provokere......

    T. Nielsen 6-09-19 09:55

  • ★★★1

    På en seriøs note, så kan jeg da selv godt blive lidt træt af hentydninger om mine mange brugeranmeldelser, da det jo ikke er mig selv der står bag og udvælger dem. Ved godt det lyder fjollet, men finder det faktisk lidt irriterende!?! Jeg ved naturligvis godt det er gas fra din side og du ikke mener noget nedgørende med den.

    Jeg hentydede egentlig til dem i What We Saw tråden. Personligt nyder jeg at læse dem igennem - især hvis det er film, jeg ikke lige har fået set endnu. Anede ikke at der var mange hentydninger til dem. Men hvis det er et ømt punkt, lover jeg at begrænse mine humoristiske spark i den retning. Så må jeg jo bare finde noget andet at drille med =)

    David Lund 6-09-19 09:56

    Ahh, okay. Nej det generer mig nu ikke. Det er de anmeldelser der vælges ud. Der har nok ikke været mange "provokerende" kommentarer om dem, men kan være lidt ambivalent omkring "opmærksomheden", når den er der. Støtter dog initiativet helt 100, uanset. Og selvfølgelig skal du bare "træde" løs:-D Ellers får jeg jo aldrig hård hud på de sarte tæer;-P

    T. Nielsen 6-09-19 10:05

  • ★★★★★0

    Men tilbage til "It". Den første del, er måske ikke verdens mest skræmmende film, selv om den har sine momenter. Men kombinationen med fortællingen om de unge, på grænsen til hormonelle teenageliv og filmens stil, den tiltaler mig stort. Fandt den faktisk næsten bedre anden gang jeg så den. Jeg ratede den 7/10:-D 

    T. Nielsen 6-09-19 10:09

  • ★★★1

    Ja, tilbage til It! Jeg ser del 2 imorgen, og knuselskede første del. Er også rigtig glad for bogen, som jeg har både læst i teenageårene og hørt på lydbog for halvandet års tid siden. De blandede anmeldelser har dog sat forventningerne en smule ned, men jeg havde nu heller aldrig troet at voksendelen ville toppe børnedelen, da det er historien om børnene jeg bedst har kunnet lide både i bogen og i miniserien. Jeg regner dog med, at del 2 bliver bedre end anden del af miniserien, for det var en ret tam omgang.

    David Lund 6-09-19 10:19

    Jeg har det på samme måde, mht børnedelen Vs voksendelen. Jeg har ikke læst bogen, men tror mine forventninger er formet af mini-serien, som jeg så da den kom frem. Husker den dog indrømmet ret svagt i dag. Har faktisk købt på på BD for billige penge, fordi det kunne være sjovt at gense den. Mindes jeg hadede slutningen, som vitterligt var dårlig fandt jeg.

    T. Nielsen 6-09-19 10:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen