Anmeldelse: Midsommar

Generelt er løjerne mere gennemtænkte end i de fleste gyserfilm.

Sidste år debuterede Ari Aster på det store lærred med gyseren "Hereditary". En film, der fik ros fra kritikere, men hvor modtagelsen hos publikum var mere blandet. Enten elskede man den, som undertegnede gjorde, eller også fandt man den kedelig og intetsigende. Dette forhindrede dog ikke filmen i at være en økonomisk succes. Nu er amerikanske Aster så tilbage med "Midsommar". En film, der desværre ikke når sin forgængers niveau.

Vi følger unge Dani (Florence Pugh), der bliver udsat for en stor familietragedie. En begivenhed, der gør forholdet til hendes i forvejen emotionelt fjerne kæreste, Christian (Jack Reynor), værre. Da han står til at rejse til Sverige med studiekammeraterne – til en midsommerfejring i en afsidesliggende landsby – inviterer hun sig selv med i håb om at komme lidt væk fra de traumatiserende hændelser. Men da vennegruppen inviteres til at deltage i festlighederne, tager hændelserne langsomt en foruroligende drejning.

Der findes få visuelle instruktører som Aster. I blot sin anden spillefilm har han allerede markeret sig som værende en af de mest unikke æstetikere. Kreative kameravinkler, flotte stemningsbilleder, snedige klip og hyppige langskud. Nogle vil måske finde det for prætentiøst – jeg er vild med det. Dertil er det også skønt, at forstyrrelserne sker gennem eskalerende mørke situationer i en realistisk verden fremfor gennem jump scares. Dette er ikke en klassisk gyser. Dette er en film, der vil være forstyrrende. 

Desværre virker disse elementer ikke nær så godt i denne omgang. Problemet er todelt. Omgivelserne taget i betragtning kan man nemt regne ud, hvad der vil ske. Enkelte gange endda hvordan. Især hvis man har set film som "The Wicker Man". "Midsommar" er mere konventionel i forhold til "Hereditary", og enkelte dumme klichéer optræder. Andet problem er, at filmens præmis – et forhold, der hænger i tynd tråd, og bearbejdelsen af sorg – til tider træder for meget i baggrunden. Nogle gange alt for længe ad gangen. Det gør, at oplevelsen undervejs falder en smule igennem, hvor længden på 147 minutter i den grad kan mærkes.

Ærgerligt, for "Midsommar" har bestemt sine øjeblikke. Og de er ubehagelige og intense. Skuespillet er vellykket – især Pugh leverer en flot præstation – og generelt er løjerne mere gennemtænkte end i de fleste gyserfilm. Filmen har endda nogle overraskende komiske øjeblikke, selvom enkelte af disse sekvenser nok er ufrivilligt morsomme. Dette er en ambitiøs produktion af en mand, der tydeligvis oser af talent. Men i denne anden omgang er han lidt for ambitiøs.

Når dagen er omme, vil jeg dog hellere være vidne til overambition fremfor mangel på samme. Nok er "Midsommar" for lang i spyttet, og historie og gys ikke er lige så stærk som "Hereditary". Til trods for skuffelsen er Ari Asters anden film stadig en unik oplevelse. Til endda tider fremragende. Men bestemt ikke for alle.

Midsommar

Kommentarer

Midsommar

  • ★★★1

    Ser ikke mange film længere, men havde afgjort set frem til Ari Asters nye film. Desværre er jeg også lettere skuffet. Til trods for sin rigdom i kulissen omkring højtiden har Aster desværre ingen rådighed over persondramaet, som var så udslagsgivende i Hereditary. Den fjernede hurtigt fokus fra dét, som startede med at være kernen (et forhold) og bruger i stedet næsten det meste af sin lange spilletid på bizarre ritualer. Og det var alt andet end spændende. Bedre held næste gang, Aster. 

    Babo12-07-19 00:10

  • ★★★2

    Jeg er til gengæld på ingen måde skuffet. For mig var den om muligt endnu bedre end “Hereditary”. Den langsomme opbygning af den trykkende stemning og kulminationen af den fungerede fantastisk. Jeg var fuldstændigt opslugt. Fantastisk film!

    9/10

    Det er dog en af den slags film, hvor jeg tror, at størstedelen af publikummet, der går ind og ser filmen med forventningen om at se en gyser vil blive slemt skuffet. Det kunne jeg også se og høre ved den visning jeg var til. Der var nogen på et par rækker foran, der tog deres mobil frem hen mod slutningen, da de havde koblet helt fra filmen. På vejen ud kunne jeg også høre dem foran mig kalde det en dårlig film, som jo “slet ikke var uhyggelig”. Det er en art-house gyser-film, og det er væsenligt anderledes end en mainstream gyser-film. Det skal man være klar på. Det tror jeg dog også, at de fleste aktive Moovy-brugere er.

    Kruse12-07-19 10:22

  • ★★★0

    Jeg var helt klart på, at det ikke var et decideret gys i den forstand. Jeg var bare slet og ret ikke involveret i karakterdramaet og karakteren Christian er utrolig flad. Det samme er hans venner, som på mig virkede som horror stereotyper. Flere imponerende enkeltstående sekvenser, men også en del mindelser om Wicker Man, som dog forstod langt bedre at skære ind til benet end Midsommar. Der var alt for meget ritual nonsens og for lidt, ja drama. Jeg er faktisk mere skuffet end først antaget. Modsat Hereditary, en jeg formentlig ikke genser. 

    Babo12-07-19 10:33

  • ★★★0

    Det var nu heller ikke personer som dig jeg refererede til, men det almene ikke-filmnørdede publikum :)

    Kruse12-07-19 10:48

  • ★★★0

    Jeg er helt enig med Babo – og synes ærligt talt, at den er en ret konventionel og (og bogstavelig talt) lige ud ad landevejen ‘vacation for americans gone wrong’-fortælling, placeret ind i en “Hereditary”-narrativ struktur med tilsvarende temaer, motiver og pacing som dén og “The VVitch”. Virkemidler og plotstrukturer filmnørder typisk ser fra afstand, hvilket jeg selv fandt forudsigelig og kedelig, og ikke mindst som trist skabelon-genbrug.

    Derfor finder jeg det interessant, hvordan filmsnakken på diverse fora – ikke alene herinde – adskiller “Midsommar” fra såkaldt mainstream-horror. Personligt ser jeg den nemlig ikke som så anderledes. Er det fordi, den ikke er overklistret med jump-scares á la “The Conjuring”-franchisen, fordi tempoet er dvælende eller billedesiden (der ér flot, kombineret med den indimellem dynamiske “Stranger Things”-klipning), at den gør udslaget hos jer der synes om den? 

    Dolphinfriendly12-07-19 11:30

  • ★★★0

    Det var nu heller ikke personer som dig jeg refererede til, men det almene ikke-filmnørdede publikum :)

    I know og du har helt ret hvad det angår. De vil kede sig noget gevaldigt. Omend vil jeg sagtens kunne forstå det et eller andet sted, fordi meget af filmen desværre er en lang ørkenvandring. 

    Babo12-07-19 11:41

  • ★★★1

    Sys også den virkede en kende for velkendt og selvom jeg fandt interessante tilløb (man kunne virkelig godt have udforsket det dødsdømte forhold mere og bedre) så begyndte filmen blot at køre i ring med ritualerne. Fik dog lyst til at gense Wicker Man :)

    Babo12-07-19 11:51

  • ★★★0

    Fik dog lyst til at gense Wicker Man :)

    Samme her. :) Jeg satte “Willow’s Song” på da jeg kom hjem.

    Dolphinfriendly12-07-19 11:59

  • ★★★0

    Samme her. :) Jeg satte “Willow’s Song” på da jeg kom hjem.

    :)

    Jeg sys også soundtracket i Midsommar manglede noget sjæl. Det var en masse uhyggelige lyde, men intet man sådan husker bagefter. 

    Babo12-07-19 12:14

  • ★★★★0

    Det lyder som den deler vande. 

    T. Nielsen12-07-19 14:00

  • ★★0

    Den næsten tre timer lange Director's Cut af Midsommar bliver vist til Scary Movies XII-horrorfilmfestivalen i New York i næste måned. 

    www.filmlinc.org/daily/scary-movies-xii-lineup-features-villains-ready-or-not-directors-cut-of-midsommar-more/

    thomsen17-07-19 16:21

  • ★★★0

    Nej tak. Den føles allerede som 3. 

    Babo17-07-19 16:48

  • ★★★★0

    Den er ganske nice.

    Bruno17-07-19 22:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen