Anmeldelse: Notre-Dame i flammer

Blændende katastrofefilm er så sanseligt nervepirrende, at det kan smages.

Levende legende er en fortærsket floskel, der bruges ofte i filmverdenen. Få instruktører har gjort sig fortjent til udnævnelse, og én af dem er franske Jean-Jacques Annaud. Den nu 78-årige filmskaber gjorde sig mest bemærket i 80’erne med "Kampen om ilden", "Bjørnen" og ikke mindst filmatiseringen af Umberto Ecos middelalderkrimi, "Rosens navn". Alderdom er langt fra en hindring for at stykke medrivende film sammen, hvad Annaud overlegent understreger med hæsblæsende "Notre-Dame i flammer".

Paris. 2. påskedag 15. april 2019, klokken 18:17 skete det utænkelige. Efter brandalarmen gik, som først blev anset som falsk alarm, brændte byens mest ikoniske bygning ned. Notre-Dame-katedralen stod i flammer. I næsten 900 år havde den bestået, men forviklinger, dårlig kommunikation, helt almindelige uheldigheder og parisiske trafikpropper i myldretiden knægtede damen. 

Aldrig er det blevet kortlagt, hvad der præcis årsagen til nedbrændingen af Notre-Dame var. Alt fra cigaretskodder fra håndværkere, gamle el-installationer, skadedyr og duer har været vendt og drejet. I sådan en grad, at det næsten er blevet en myte i sig selv. Den egentlige katastrofe er dog en helt anden, som Annaud nuanceret – og uden at pege fingre – portrætterer i "Notre-Dame i flammer": Tungt laissez-faire bureaukrati. 

Men også andet sættes i spil på baggrunden af den tragiske brand, når vejret holdes og alt står stille i ly af flammerne i den ellers dynamiske metropol. Brandmænd kæmper med livet som indsats for at redde religiøse artefakter, når de altså endeligt når frem. Byens borgere synger i kor salmer i en rørende afsked med en bygning, verden har kendt til i næsten tusind år. Branden sætter ansigt på en menneskelig dimension, der erkender historiens flygtige forgængelighed. Når samhørighed på tværs af sociale skel står hånd i hånd og ser nationalidentitet forsvinde til himmels i sort røg. Med det annaudiske twist, at hverdagen fortsætter. For selv ikke kultur og religion kan stille noget som helst overfor tiden, naturens og livets gang, selvom håbet som ideal aldrig slukkes. Selv hvis frustrationerne over bureaukratiets umenneskeliggørelse flammer op, når det for alvor brænder på.

Jean-Jacques Annauds fortæling om nationalklenodiet er ikke kun en dissekering af fransk mentalitetshistorie, menneskelige idealer og brandmænds korstog-lignende ridderlighed. Vel at mærke uden at der er tale om en glorificerende heltefortælling, langt fra. "Notre-Dame i flammer" er nemlig også en fantastisk medrivende actionthriller, når grundig perfektionisme som håndværk og indtagende hypnotiske sekvenser fanger publikum i et skræmmende og fascinerende rum. Når ilden æder sig nådesløst ind i den historiske bygning og tager alt med sig ned i helvedets flammer, er så dragende, at det nærmer sig freudiansk dødsdrift. Frygten for at rammes af bygningens kollaps og klaustrofobien, når de modige brandmænd fanges på mellemhold af flydende bly, der brænder sig gennem hjelme og dragter, er så sanseligt, at det kan smages. Eminent lyddesign, forrykt flotte billeder og ubegribelige rekonstruktioner af Notre-Dame er så dokumentarisk troværdigt , at jeg et øjeblik forvirret troede, at katedralen på rekordtid allerede var blevet genopbygget. I stedet er der brugt en katedral syd fra Paris og én i Brügge til optagelserne. I sig selv et logistisk helvede, men også en rungende understregning af, at kombien mellem blændende praktiske effekter og forbandet kompetent filmhåndværk overgår generiske computereffekter.

"Notre-Dame i flammer" er brandgod, pun intended. Jean-Jacques Annaud har i en alder af 78 år begået et mindre filmisk mirakel, der balancerer mellem systemkritik af uduelig fransk bureaukrati, et skarpt portræt af menneskets nature og medrivende actionthriller. Præmissen er simpel, lagene af mange, udførelsen er mesterlig. Som Fugl Føniks har Annaud genrejst sig, ligesom Notre-Dame vil gøre efter genopbygningen.

Moovy har for nyligt haft mulighed for at tale med instruktør Jean-Jacques Annaud i forbindelse med filmen. Se snart interviewet på Moovy TV.