Anmeldelse: The Two Popes (Netflix)

Der udvises storform i skuespillet, men selve dramaet i "The Two Popes" bliver aldrig til mere end et forkølet skriftemål.

Peter O'Toole, Rex Harrison, Bob Hoskins, Jeremy Irons – det er allerede en ret flot liste af klassisk-trænede, engelske skuespillere, der har spillet Paven på film. Nu træder Anthony Hopkins og Jonathan Pryce så ind i rækken med "The Two Popes", og det gør de på virkelig overbevisende manér.

Tilbage i 2012 føler Kardinal Bergoglio (Jonathan Pryce), at hans kræfter kunne bruges bedre overfor de svage i samfundet. Han beder derfor om et møde med Pave Benedikt (Anthony Hopkins). I ønsket om at trække sig tilbage beder Bergoglio her om velsignelse fra det katolske overhoved. Men Pave Benedikt – som selv går rundt med pensionstanker – har andre planer med den argentinske præst.

Dette sandfærdige og stilfærdige drama er instrueret af portugisiske Fernando Meirelles, der fik sit internationale gennembrud med "The Constant Gardener", som i sin tid høstede fire Oscar-nomineringer. Desværre matcher projektet her ikke Meirelles' rolige stil som storyteller. Når stoffet primært er centreret omkring to ældre præster, der vandrer lige så tjept, som en ko tygger drøv, bliver det i perioder ganske enkelt for stillestående i forhold til, hvad dialogen kan bære.

Der, hvor filmen til gengæld aldrig står stille, er i skuespillet. At se de to dygtige Hollywood-veteraner formå at forsvinde ind i de to virkelige roller er en sand fornøjelse. Jonathan Pryce er perfekt castet som den ydmyge, indadvendte redningsplanke-pave, og Anthony Hopkins beviser med en blændende afmålt præstation nok engang, hvor eminent en skuespiller han stadig er. Helt ned til gangarten sørger han for, at der går nøjagtig fem sekunder, før man køber ham som Pave Benedikt.

Som kig bag kulissen lever fortællingen fint. Selve processen i at udvælge en ny pave med ældgamle ritualer er ret skæg at overvære, nu vi er i et miljø, hvor dørene ellers er notorisk lukkede. Gode kræfter er lagt i at behandle kulisser og omgivelser så autentisk som muligt, og her er der ikke noget at sætte på filmen. Desuden er brugen af arkiv-optagelser klog og ikke overdreven.

Det havde klædt med et større fokus på, hvilken historie man gerne ville fortælle. Desværre virker det lidt udglattende og hult, når man undervejs i manuskriptet forsøger at tage fat på den katolske kirkes pædofili-skandaler og så lader det blive på overfladen. "The Two Popes" ender desværre som en lidt retningsløs film, der dog absolut kan ses alene for Hopkins og Pryce i de to titelroller.

The Two Popes (Netflix)

Kommentarer

The Two Popes (Netflix)

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen