Anmeldelse: Toves værelse

Paprika Steen og Lars Brygmann er som hund og kat i ondskabsfuldt kærlighedsdrama.

Tove Ditlevsens liv har altid været en aktør i hendes elskede forfatterskab. Fra de utallige digtsamlinger til fortællingerne om hendes liv på Vesterbro i "Bardommens gade" og "Københavnertrilogien", og de anderledes mørke "Ansigterne" og "Vilhelms værelse". Sidstnævnte blev Ditlevsens sidste roman før hendes selvmord i foråret 1976, og samtidigt den mest kontroversielle. Ægteskabet med Victor Andreasen blev her fremstillet som Helvedet på Jorden, og fik konsekvenser for den magtfulde embedsmand og redaktør. Bogen fungerede som forlæg til Jacob Weis’ teaterstykke "Toves værelse" i 2016, der fik repremiere igen i 2019. I filmatiseringen står Weis igen bag manuskriptet, denne gang med Martin Zandvliet som instruktør, mens hovedrolleindehaverne Paprika Steen og Lars Brygmann for tredje gang står i spotlyset. 

"Toves værelse" sætter scenen en sommerdag i 1960'erne. Tove Ditlevsen (Steen) bor sammen med sin ægtemand gennem to årtier, Ekstra Bladets Chefredaktør Victor Andreasen (Brygmann), i en stor herskabslejlighed på H.C. Andersens Boulevard i København, en af byens fineste adresser. Bag den fine overflade og rækker af bøger er stemningen mellem parret alt andet end i den fineste orden. Den folkekære og succesfulde forfatterinde er nedbrudt. Som sindslidende misbruger sendes Ditlevsen ud og ind af anstalter, og kan ikke længere skrive, medmindre hun er indlagt. Ægteskabet med Andreasen er mildest talt dysfunktionelt og destruktivt. Alt dette får den unge forfatter Klaus Rifbjerg (Joachim Fjelstrup) syn ved et besøg over et par timer, mens tjenestepigen Fru Andersen (Sonja Oppenhagen) varter akavet op med snaps og sildemadder.          

Paprika Steen udtalte i et interview med Moovy TV, at det var hendes hårdeste rolle til dato. Filmatiseringen af "Toves værelse" er bestemt heller ikke for sarte sjæle. Optaget over ti dage under Corona-perioden, skærpes høj-intensiteten i et i forvejen knugende ubehageligt kammerspil omsat til en kærlighedshistorie degraderet til magt og misbrug. Menneskedyrets mest formørkede sider stikker ansigterne frem i en grotesk mareridtsfærd, når der trisses manisk ned ad brune fernisgulve belagt med menneskeligt forfald og paranoia. 

     

Man kan tage forfatteren ud af Vesterbro, men ikke Vesterbro ud af forfatteren, mumler Ditlevsen overfor Rifbjerg, mens en snaps bides over. Den unge modernist er ganske vist formelt på besøg for at diskutere litteratur med den anerkendte forfatterinde, men motiverne er knapt så sympatiske. For Rifbjerg er turisten, der ønsker at lade sig inspirere og være vidne til et ægteskab i en nedadgående spiral i forfald. Alle er fortvivlende fornedrende, smålige eller direkte ondskabsfulde i "Toves værelse". Gennem øjnene på ham trækkes publikum ind i en perverteret verden, hvor sindsstemninger svinger og positioner skifter i en uforudsigelig strøm af udbrud, aggressioner og manipulative magtspil. I Toves indestængte værelse, fanget i et borgerligt guldbur, er det umuligt at adskille sindssyge og virkelighed. Især ved det intet mindre end overrumplende samspil mellem Paprika Steen og Lars Brygmann, der bringer mindelser om Elizabeth Taylor og Richard Burton i "Hvem er bange for Virginia Woolf?".   

Martin Zandvliet har tidligere kradset i den pæne danske overflade og selvbevidsthed med "Dirch", "Under sandet" og den stærke debutfilm, "Applaus", hvor Paprika Steen også spiller hovedrollen. Aldrig har den danske mesterinstruktør været bange for at sparke helgenbilleder i småstykker. Eller gå helt nye retninger med etablerede filmserier, som med Afdeling Q-filmatiseringen, "Marco effekten". "Toves værelse" er om muligt filmskaberens mest modige værk. Meget er på spil i det dystre portræt af en verdensstjerne som Ditlevsen. Og ikke mindst Andreasen, der anses som manden, der reddede Ekstra Bladet og Politikens Hus fra bladdøden. Og alligevel føles filmen og Tove Ditlevsens forfatterskab atter dugfrisk, når den skriver sig ind i nutidens overskrifter. Klasseforskelle er igen blevet aktuelt stof med Glenn Bechs manifest, "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet". Sideløbende med #MeToo, magtmisbrug og overgreb får nyt liv i Lise Munk Thygesens "Tove Ditlevsen var min mormor", der udkom i sidste uge, som dokumenterer, at Victor Andreasen slog bag seksuelle overgreb af steddatteren, Helle Munk.

En spilletid på kun 72 minutter er nok til at blive forslået af Martin Zandvliets bemærkelsesværdige "Toves værelse". Årets måske mindste danske film er muligvis også den største, men uden tvivl årets mest intense og uomgængelige danske produktion. Fænomenale skuespillerpræstationer hele vejen rundt af Joachim Fjelstrup og Sonja Oppenhagen, men især Paprika Steen og Lars Brygmann i deres nok mest krævende roller til dato, understreger, at det kan lade sig gøre at transformere teater vellykket til levende billeder. 

"Toves værelse" har biografpremiere i dag og kan blandt andet opleves i FORMAT Biograf. Læs mere her.

I anledning af premieren på "Toves værelse" talte Moovy TV med Paprika Steen og Lars Brygmann. Se interviewet herunder: