Moovy Exclusive: Interview med Oscar-vinder Anders Walter

Den danske kort- og spillefilmsinstruktør fortæller om sin karriere op til en af årets helt store danske film.

Anders Walter er biografaktuel med spillefilmen "Når befrielsen kommer", der indtil videre er set af 150.000 biografgængere landet over. Filmen var tæt på at blive Danmarks kandidat til næste års Oscar for Bedste internationale film her til formiddag, mens Nikolaj Arcels "Bastarden" løb med æren denne gang.

To gange tidligere har den danske instruktør været i det fine selskab, som Oscar-nomineret for Bedste kortfilm med "Helium" og "Ivavu". Førstnævnte vandt i 2014, mens "Ivavu" fra i år var lige ved og næsten.  

Kærligheden til kortfilmen synes dog at være usvækket, så hvad er det helt præcist den korte form kan? Det og mere spurgte jeg ind til, da filmskaberen blev sat i stævne under OFF – Odense International Film Festival 2023. 

"Det startede i 2011, hvor jeg begyndte at lege med tanken", svarer Anders på mit indledende spørgsmål om hvordan det hele begyndte med kortfilm og fortsætter:

"Jeg havde levet af at tegne og lave tegneserier, samt skrive manuskripter til mine egne tegneserier, illustrere børnebøger og sådan noget. Gået og leget med idéen om at skulle lave noget fiktion. I min verden er det jo ikke så langt fra at lave  tegneserie til at lave film. Selvfølgelig er der et socialt aspekt i det, hvor man normalt sidder alene, og så skal der pludselig være en masse skøre mennesker involveret. Jeg prøvede at samle mod til at skulle kommunikere med så mange mennesker, når jeg sædvanligt bare sad med en blyant og et viskelæder."

"På et tidspunkt lagde jeg mærke til, at der var en deadline på Filmværkstedet, som er en ordning under Det Danske Filminstitut. Jeg tror, at det var to uger tilbage. Man kunne søge 15.000 kr. til en kortfilm og samtidig få adgang til deres udstyr. Shit, det lyder fedt, tænkte jeg. Nu har jeg fjorten dage til det her projekt, så nu skriver jeg en kortfilm. Jeg vidste dog ikke rigtig, hvad jeg skulle skrive om. Jeg havde en stor fascination af Frelsers Kirke, som ligger på Christianshavn. Den har et karakteristisk tårn, hvor man kan gå helt op til toppen, og se ud over København. Jeg elsker det her sted, så jeg digter en historie, der foregår fra bunden af tårnet til toppen af tårnet. Jeg fik støtten fra Filmværkstedet, og min første kortfilm, "Den talende kuffert", blev således en realitet." 

Når det kommer til dansk kortfilm, er det umuligt at komme udenom Kim og Tivi Magnusson fra M&M Productions. I 1999 vandt de sammen med instruktør Anders Thomas Jensen en Oscar for "Valgaften". De nærer en enorm kærlighed til, og passion for, kortfilm.

"Ja, de forelsker sig lidt i den her fortælling. Samtidig præsenterer jeg dem for et manuskript til min næste film, der hedder "9 Meter". Den vil de gerne kaste sig over, så nu har jeg pludselig to meget erfarne producenter i ryggen. Sammen søger vi produktionsstøtte, men får afslag. Tivi og Kim siger bare: Det er et fantastisk projekt. Vi finansierer 50.000 kr. til at dække udgifterne, og så går vi igang i morgen. Det gjorde vi to år i træk. Det var meget afgørende, for jeg bevarede troen på mig selv. Det pres, der måske ville være, hvis de ikke var så passionerede, var væk. Jeg kunne lave det, jeg ville."

Var Anders Walter nu fuldblods filminstruktør?

"Nej, jeg fortsatte med at tegne. Efter min tredje kortfilm, "Helium", som vinder en Oscar, ændrer tingene sig dog. Jeg flytter med familien til Los Angeles, og stopper med at tegne. Nu skal drømmen jagtes."

I 2017 instruerer Anders sin første spillefilm, "I Kill Giants", baseret på en grafisk novelle skrevet af Joe Kelly og tegnet af J.M. Ken Niimura. 

"Jeg fik tilsendt rigtig mange manuskripter, og syntes, at der var mange gode. Men blev ikke sådan rigtig forelsket, indtil "I Kill Giants" landede på mit bord, for den blev jeg virkelig ramt af. Jeg følte næsten, at jeg selv kunne have skrevet den. Det gjorde det lettere, for ret hurtigt fik man et slægtskab til historien, men også til forfatteren. Og vi talte i den grad samme sprog, Kelly og jeg."

Anders tog udfordringen ved at skulle instruere en andens manuskript med sindsro:

"Det var ikke så forskelligt fra at tage sit eget manuskript, og så gå ud og lave det om til en film. Der var stadig nogle diskussioner, men jeg brugte mest af alt Joe som en sparringspartner, og en del af et større ensemble. Det var jo bare et plus, at kunne diskutere og vende nogle ting med et andet menneske. Han havde selvfølgelig sine meninger om karaktererne. Men kunsten er at man sætter sig fri på et tidspunkt. Der var lejligheder, hvor Joe tænkte rød, og jeg tænkte blå. Og der bliver det nødt til at blive blå. Jeg skal skabe den film, som er min vision."

"I Kill Giants" endte desværre med at gå under manges radar, men det virker til, at dem, der rent faktisk får den set, også i overvejende grad kan lide den", tilføjer jeg.

"Jeg synes i hvert fald, at jeg har læst nogle rigtigt, rigtigt gode anmeldelser. Og mange skrev, at det er som at finde sådan et gammelt VHS-bånd, og få en helt ny yndlingsfilm, som andre ikke kender til. Det er selvfølgelig meget fedt, men det er også lidt træls. Hvorfor er der ikke bare en masse, der har opdaget den? Den kom ikke i særlig bred distribution i USA".

Det var også kun ganske få biografer herhjemme, der havde filmen på programmet.

"Ja, det lykkedes os at få  Grand i København og Café biografen i Odense til at vise den. Så den kørte i fem biografer i tre uger i juli i 2018. Og jeg fik også en masse opmærksomhed i pressen. Det var bare meget sommer. Og så er den jo lidt speciel. Den har en 13-årig pige i hovedrollen, som måske kan være lidt svær at holde af, fordi hun skubber hele verden væk, indtil hun finder ud af, hvorfor hun gør det. Den er svær at markedsføre, da den sætter sig mellem to stole. For nogen ligner det en fantasy-film for børn. Men når de så ser den, bliver de skuffede, fordi der ikke er nok fantasy. Det er jo sidste ende "bare" et melodrama om en pige, der har det rigtig svært".

Lige inden vores interview talte Walter med festivalleder Birgitte Weinberger på Magasinet foran en masse gymnasieelever. Noget af det sidste som blev vendt var streamingtjenesterne, og deres forhold til kortfilmen. Jeg nævner, at Netflix har haft succes med den animerede kortfilms-antologi-serie, "Love, Death & Robots", så helt fremmed overfor formatet er de jo ikke.

Med kortfilm er det altid lidt sådan; ’hvad fanden skal vi med dem?’ Vi kan have festivaler, men vi kan ikke tage dem til biograferne, fordi folk ikke går ind og ser en film på 20 minutter. Det er der selvfølgelig heller ikke særlig mange penge i. Jeg kan ikke komme på nogen god grund til ikke at have 1000 kvalitetskortfilm liggende på sin platform.

Anders Walter er meget enig: "Præcis. Finansiere dem, eller betale for dem, kunne de også sagtens gøre. Vi er jo allerede et sted, hvor man er vant til, at et afsnit kan vare lige fra en halv til halvanden time. Det er jo ikke unormalt, at en film varer tre eller fire timer. Der har de unge mennesker måske nogle gange lidt svært ved at fordybe sig, og holde koncentrationen i så lang tid. Jeg kan jo se, at for mine egne børn, kan to timer næsten være for meget. Kortfilm er jo det vildeste format", konstaterer han med et smil.

Jeg påpeger, at hvis de store streamingtjenester som Netflix og HBO finansierede flere kortfilm, fik de den vej for at udruge nye talenter, der så kunne tage styringen på større projekter ude i fremtiden.

Det ser Anders Walter anderledes på. "Jo, men jeg tænker, at vi egentlig ikke behøver en rugekasse. Der er faktisk en række af de store spillere, som er begyndt at finansiere kortfilm. Vi kan tage årets Oscar-uddeling som eksempel. Vinderen af Bedste animerede kortfilm, "The Boy, The Mole, the Fox and the Horse", er produceret og finansieret af Apple TV+. I den kategori, hvor min film "Ivalo" var nomineret, havde Disney+ fx finansieret "Le Pupille".

"Sidst men ikke mindst, så stod Netflix bag vinderen af Bedste korte dokumentar, "The Elephant Whisperers". Så i alle de tre kategorier for korte formater var der kortfilm produceret af store streamingtjenester. Og det kommer til at vokse. Hele markedsføringen omkring kortfilm har også ændret sig. Vores konkurrent, "Le Pupille", kørte fx store billboards i deres marketing".

Set udefra kan Oscar-uddelingen virke en smule overfladisk, men Anders Walter har trods alt ti års erfaring med showet. Jeg var derfor nysgerrig efter at høre, hvordan han oplever det indefra, når nu han to gange har været nomineret i én af de mindre kategorier.

"Jeg synes, at Oscar er ret god til at fordele sol og vind forholdsvis lige. På den måde gør de ikke så meget forskel på kategorierne. Ikke over for os, i hvert fald. Jeg synes virkelig, jeg har oplevet, at man bliver anerkendt og føler sig inddraget. Det er jo også noget, som amerikanere er gode til; at smitte én med entusiasme. Selvfølgelig har de store medier ikke super travlt med at skrive om kortfilm, hvilket stadig er noget af det, der kæmpes for, når vi er ude og lave kampagner."

"Men interessen er vokset, og det er blevet lettere at få opmærksomhed. Netop fordi, der pludselig er større navne involveret, såsom Alfonso Cuarón ("Gravity", "Roma")."

Man kunne godt få den idé, at nogle så kortfilmskategorierne som en slags ’genvej’ til en Oscar-statuette. Ifølge Anders Walter er det ikke skudt helt forbi: "Riz Ahmed, som vandt med "The Long Goodbye" i 2022, har helt klart haft den agenda. Det ved jeg, at han har haft", smågriner han og forsætter:

"Det tror jeg, at man vil se mere af fremadrettet. Men forhåbentlig er det stadig de bedste film, der når frem til finalen. Der var udtaget 142 film til hovedfeltet i år, og nogle af dem var altså lavet af superstjerner som Taylor Swift, så jeg tænkte: Nu begynder det vel ikke, at handle om star power frem for kvalitet? Men de blev sorteret fra i processen, så hvis juryen ellers kan holde på deres integritet, og vægte kvalitet først, ser jeg intet problem i, at store navne og instruktører begynder at kigge kortfilmens vej".

"Når befrielsen kommer" går stadig i de danske biografer, mens "I Kill Giants" kan ses på Filmstriben (gratis), HBO Max og Viaplay.