Benicio Del Toro får måske hovedrolle i "The Predator"

Arnold Schwarzenegger, Danny Glover, Adrien Brody... Predator-rumvæsnet er gået i clinch med adskillige store skuespillere i årenes løb. Bliver Benicio Del Toro monstro den næste?

Det rapporterer Deadline i hvert fald, som fortæller, at den Oscar-belønnede skuespiller er i forhandlinger om hovedrollen i Shane Blacks "The Predator", der angiveligt kommer til at fungere som en fortsættelse til John McTiernans oprindelige "Predator"-film fra 1987.

De krigeriske predators har jagtet sagesløse mennesker i filmene "Predator", "Predator 2", "Alien vs. Predator", "Aliens vs. Predator 2" og senest "Predators" fra 2010. Black er i fuld gang med at skrive manuskriptet til "The Predator", som efter planen udkommer tidligt i 2018.

Der har også tidligere huseret rygter om, at Arnold Schwarzenegger vil troppe op i "The Predator", men uanset hvad er vi i hvert fald rimelig sikre på, at den 6. spillefilm med de langhårede rumvæsner ikke kommer til at ligne Moovys "Beverly Hills Predator"-mashup:

Kommentarer

Benicio Del Toro får måske hovedrolle i "The Predator"

  • 1

    I sidste ende handler det naturligvis "bare" om at lave en god film. Og det er også derfor etteren stadigvæk er relativt underholdende, til trods for at vi stort set ved alt der er at vide omkring Predator-rumvæsnet.

    Men jeg har svært ved at forestille hvad de snart kan gøre for at puste liv i franchisen igen.

    Dredd vs. Predator?  

    Dreddator?

    moulder66620-09-16 10:04

  • ★★★★0

    ARGH! Havde helt glemt "Darmok"!?

    Jamen der var den jo! Trækker alt nævnt tilbage:-/

    (NEJ, er ej Trekkie. Men TNG tøs er jeg sgu'! Æv, hvordan glemmer man lige dét afsnit?)

    Gasivodo22-09-16 04:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen