Biografernes aktier styrtdykker efter Warner Bros.´ streaming-beslutning

Næste år udkommer film som "The Matrix 4" og "Dune" samtidigt i biograferne og på HBO Max – og ifølge USA's børs er det en enormt dårlig nyhed for landets biografer.

I går traf filmselskabet Warner Bros. en decideret historisk beslutning, idet de annoncerede, at alle deres film i 2021 ville udkomme samtidigt i alle USA's åbne biografer og på streamingtjenesten HBO Max.

Som sagt betyder det, at imødesete film som "Dune", "The Matrix 4", "The Suicide Squad", "Godzilla vs. Kong" og "Mortal Kombat" i USA kan tilgås i hjemmebiografen samme dag, som de slippes løs i de åbne biografsale.

Selvom Warner Bros. fastslog, at der var tale om en "midlertidig" plan, som kun gælder selskabets titler i 2021, så har beslutningen allerede haft store konsekvenser – både i forhold til andre filmselskabers strategitænkning og biografernes finanser.

Læs også: Disney overvejer at udgive "Pinocchio", "Peter Pan & Wendy" og "Cruella" direkte på Disney+

Variety skriver: "I dag er det en dårlig dag at være biografejer." Aktierne hos biografkæden Cinemark dalede hele 21% i går. IMAX' aktier dalede 7,3%, mens aktierne hos USA's største (og allerede hårdt prøvede) biografkæde, AMC, dalede 17%.

Også selskabet National Cinemedia, som er ansvarlig for at arrangere reklamevisninger i biografsalene, blev ramt og oplevede i går et aktiedyk på 6,8%.

Variety rapporterer, at USA's biografkæder fuldt forståeligt er nervøse for, at amerikanerne holder sig væk fra biograferne, når de kan se film som "Dune" og "The Matrix 4" i hjemmet – også selvom en corona-vaccine angiveligt er lige på trapperne.

Kommentarer

Biografernes aktier styrtdykker efter Warner Bros.´ streaming-beslutning

  • 1

    Måske skulle det være nu du gik undercover jeg tror nemlig at din billetluge for endnu længer kø nu....

    Max R.Albrechtsen 4-12-20 15:45

  • ★★★★0

    Måske skulle det være nu du gik undercover jeg tror nemlig at din billetluge for endnu længer kø nu....

    The Insider 4-12-20 16:31

  • ★★★1

    Hvor mange nuggets koster det for at komme ind og se The Matrix 4?

    MOVIE1000 4-12-20 17:36

  • ★★★★0

    Hvor mange nuggets koster det for at komme ind og se The Matrix 4?

    En teambox kan ALTID få dig ind ad døren!

    The Insider 4-12-20 17:51

  • 1

    Og der solgte jeg så mine sidste Imax-aktier. Mistede lige en tusse på min stupiditet, for selvfølgelig måtte de da gå ned... Jeg har bare solgt dem nu for at sikre, at der ikke kommer flere af den slags nyheder indenfor de næste par dage. :-D 

    The Paki Don 4-12-20 21:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen