Sejt.
"Breaking Bad"-stjerne laver ny tv-serie baseret på Philip K. Dicks fremtidsvisioner
Bryan Cranston ("Breaking Bad", "Trumbo") er gået ind i et samarbejde med producer Ronald D. Moore ("Battlestar Galactica", "Outlander"), som skal resultere i en tv-serie baseret på Philip K. Dicks skriverier.
Philip K. Dick var en amerikansk science fiction-forfatter, som vi bl.a. kan takke for værker som "Do Androids Dream of Electronic Sheep" (som lå til inspiration for Ridley Scotts "Blade Runner") og "A Scanner Darkly". Den nye tv-serie vil omsætte flere af hans historier og ideer om fremtiden, og hver episode vil komme til at stå alene. Tv-serien vil have 10 afsnit i alt.
Serien, som kommer til at hedde "Electric Dreams: The World of Philip K. Dick", produceres af Sony i et samarbejde med britiske Channel Four, og der vil være både amerikanske og britiske forfattere involveret i projektet.
Projektet er i en tidlig fase, og det vides endnu ikke, præcis hvor og hvornår den kan ses.