"De forbandende år" - nyt dansk krigsdrama om 2. verdenskrig

Jesper Christensen har hovedrollen i nyt drama om et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten.

Instruktør Anders Refn er på vej med et nyt drama, der sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden under 2. Verdenskrig og skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i årene 1940-43.

"De forbandende år" har en lang række nye og garvede skuespillere på rollelisten, herunder Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Tommy Kenter, Pernille Højmark, Cyron Melville, Peter Schrøder, Steen Stig Lommer, Birthe Neumann og Anne Marie Helger.

Karl Skov (Jesper Christensen) har kone og fem børn og er en succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik. De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

Anders Refn har tidligere instrueret og været medforfatter på film som "Strømer", "Slægten" og "Sort Høst" samt instruktør på de populære tv-serier "Een gang strømer" og "Taxa". Den 75-årige instruktør er desuden far til Nicolas Winding Refn.

"De forbandende år" har et budget på 25 mio. kr. og får premiere 25. december.

Kommentarer

"De forbandende år" - nyt dansk krigsdrama om 2. verdenskrig

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen