Dwayne Johnson og "Jumanji"-instruktør genforenes på ny julefilm

The Rock skal muligvis spille selveste julemanden i Jake Kasdans "Red One".

Dwayne 'The Rock' Johnson nød tydeligvis at samarbejde med instruktøren Jake Kasdan (søn af Lawrence) på de to seneste "Jumanji"-film, for den enormt ombejlede og frembrusende skuespiller/forretningsmand har netop sagt ja til at lave "Red One" sammen med Kasdan.

Kasdan instruerer filmen, som han producerer i samarbejde med Johnson og Amazons filmafdeling. Chris Morgan, som har skrevet hele syv "Fast & Furious"-film til dato, skriver manuskriptet.

Læs også: Dwayne Johnson er færdig med "Fast & Furious"-franchisen

"Red One" betegnes som en actionfyldt julekomedie, der henvender sig til alle målgrupper og udfolder sig på adskillige kontinenter. Og The Hollywood Reporter gætter på, at Johnson simpelthen skal spille julemanden i filmen.

Hvis alt går efter planen, så går "Red One" i produktion i 2022 og udkommer på Amazon Prime Video i julen 2023.

Kasdans to "Jumanji"-film med Johnson har indtjent godt 1,7 mia. dollars på verdensplan, og da seriens seneste film, "Jumanji: The Next Level", udkom på hjemmevideo, rejste Moovy TV til Californien for at tale med tre af filmens skuespillere:

Kommentarer

Dwayne Johnson og "Jumanji"-instruktør genforenes på ny julefilm

  • ★★★★★★0

    Han får medvirket i en del tidsløse klassikere, ham der The Rock:)

    T. Nielsen 1-11-21 15:08

  • 1

    "Jingle all the way... in the jungle"?

    "Jungle all the way"?

    "Kicking ass around the christmas-jungle-tree"?

    Bare noget med Jungle.

    nwinther 2-11-21 10:05

  • ★★★★★0

    "Jingle all the way... in the jungle"?

    "Jungle all the way"?

    "Kicking ass around the christmas-jungle-tree"?

    Bare noget med Jungle.

    Alle sammen bedre end "Red One"!

    The Insider 2-11-21 10:07

  • 0

    Jingle Rock, Jingle Rock ...
    Rock'in around the christmas tree...


    Find selv på flere :)

    Ronni Pedersen 3-11-21 12:25

  • ★★★4

    Julemanji  :)

    Gormanden 3-11-21 12:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen