"Enchanted"-fortsættelse ryger direkte på Disney+ i 2022

Optagelserne til den længe ventede efterfølger med Amy Adams og Patrick Dempsey i hovedrollerne er omsider blevet skudt i gang.

Så er der godt nyt til fans af Disneys "Enchanted", der på dansk bærer titlen "Fortryllet":

Det er nemlig kommet frem, at optagelserne til efterfølgeren, "Disenchanted", netop er gået i gang – og ikke nok med det: Eventyrfilmen lander direkte på Disney+ engang næste år.

Læs også: Disneys eventyrlige "Jungle Cruise" udkommer samtidigt i biograferne og på Disney+

Som tidligere rapporteret genforenes fire af originalens helt store stjerner i den længe ventede fortsættelse. Amy Adams og Patrick Dempsey gør således comeback i rollerne som hhv. prinsesse Giselle og Robert Philip, mens James Marsden og Idina Menzel også vender tilbage som hhv. prins Edward og Nancy Tremaine. 

Firkløveret får selskab af 19-årige Gabriella Baldacchino, der får sin spillefilmsdebut i rollen som den voksne udgave Robert Philips datter, Morgan.

I instruktørstolen finder vi Adam Shankman ("Hairspray"), og handlingen i "Disenchanted" finder angiveligt sted 10 år efter det originale eventyr fra 2007.

Kommentarer

"Enchanted"-fortsættelse ryger direkte på Disney+ i 2022

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen