Henry Cavill: Jeg er stadig Superman

"Kappen er i mit skab. Den er stadig min."

Der har længe huseret rygter om, at Henry Cavill er færdig som Superman. Den 36-årige englænder har spillet superhelten i "Man of Steel", "Batman v Superman: Dawn of Justice" og "Justice League".

Men i DC's "Shazam!" dukkede en anden skuespiller op i Superman-kostumet til slut, og DC og Warner Bros. er angiveligt interesseret i at finde en ny Superman, nu hvor Ben Affleck også har overdraget Batman-rollen til Robert Pattinson, og Todd Phillips' "Joker" samtidig har bevist, at filmiske nyfortolkninger af DC's største tegneseriefigurer kan hitte stort.

Læs også: Ben Affleck: Derfor droppede jeg "The Batman"

Men i et nyt interview afviser Cavill, at han er parat til at sige farvel til dobbeltrollen som Kal-El og Clark Kent, og han virker tydeligt frustreret over rygterne:

"Jeg nægter at sidde stille i mørket, mens alt det her foregår. Jeg har ikke opgivet rollen. Jeg har stadig masser at give i rollen som Superman. En masse at fortælle. I får at se."

Cavill er i øvrigt tilfreds med "Man of Steel" og "Batman v Superman: Dawn of Justice", men han indrømmer dog, at "Justice League", som både blev nedsablet af de fleste kritikere og skuffede finansielt, "ikke fungerede".

Cavill hævder i øvrigt, at han ikke dukkede op i "Shazam!", fordi han havde travlt med optagelserne til actionbraget "Mission: Impossible - Fallout" med Tom Cruise.

Under alle omstændigheder kan Cavil snart opleves i Netflix' kommende, store fantasy-serie: "The Witcher". Du kan se traileren her.

Kommentarer

Henry Cavill: Jeg er stadig Superman

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen