Ny badass-plakat til "Alien: Covenant" giver dig mareridt

20th Century Fox har frigivet endnu en plakat til den meget imødesete "Alien: Covenant", der bliver den næste i rækken af Ridley Scott-film om de skræmmende monstre fra det ydre rum.

Plakaten, der kan ses herunder i sin helhed, er noget mere detaljeret, skræmmende og næsten et kunstværk i sig selv i forhold til de mere teasende plakater, der tidligere er blevet frigivet. Den ligner næsten, hvad der kunne have været "Alien"-designeren H. R. Gigers version af Picassos "Guernica" med død og ødelæggelse.

Det trænede "Alien-øje" vil øverst på plakaten kunne spotte, hvad der ligner formen af hovedet på den Xenomorph Alien Queen, der blev introduceret i James Camerons "Aliens" fra 1986.

Filmen får premiere til maj.

Kommentarer

Ny badass-plakat til "Alien: Covenant" giver dig mareridt

  • ★★★★1

    Jeg håber nu også på lidt svar på nogle af de mange, især eksistentielle, spørgsmål, som blev stillet i Prometheus. Det vil da være dejligt med en film, som havde kvaliteterne fra 1'eren, men Ridley sigter forhåbentlig lidt større end BLOT at tilfredsstille horrorfans. Der skal gerne være en spændende rød tråd, hvis denne franchise ikke blot bliver Underworld, Resident Evil etc. trods bedre indpakning og eksekvering.

    Bruce24-03-17 11:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen