Playa'-Numba-one! Rør man sgu' da ikke bare lige ved! Er det nu noget nyt?
Pablo Sorrentino nødsaget til at droppe Berlusconi-film
Tilbage i september kunne vi berette om, at Pablo Sorrentino ("Den store skønhed", "Youth") havde tænkt sig at lave en film om den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi kaldet "Loro". Den plan er dog allerede nu fjernet fra tegnebrættet.
Pablo Sorrentino har i et interview udtalt, at "jeg havde lyst til at skrive et manuskript til en film om Berlusconi, men det er en kompliceret historie, og det er ikke altid muligt at lave den film, du har lyst til."
Allerede i forbindelse med offentliggørelsen af projektet nævnte vi, at instruktørens seneste film har været produceret af det Berlusconi-ejede selskab Medusa. De har på forudsigelig vis ikke villet have noget at gøre med "Loro", ligesom andre politiske kræfter også meget vel kan have været imod filmen.
I det mindste kan Pablo Sorrentino trøste sig med, at han mere eller mindre har haft Vatikanets velsignelse i forbindelse med HBO-serien "The Young Pope" med Jude Law i hovedrollen.
Nu hvor "Loro" ikke bliver til noget, har Sorrentino besluttet sig for at skrive på anden sæson af "The Young Pope", som har slået alle seerrekorder i instruktørens hjemland.