
Renée Zellweger og Hugh Grant vender tilbage i "Bridget Jones 4"
Bridget Jones er nu i 50’erne, men det betyder ikke, at hendes liv er mindre turbulent end før...
Ni år efter den tredje film i franchisen vender Renée Zellweger tilbage i rollen som Bridget Jones. Og ligesom i de to første får hun selskab af Hugh Grant som charmøren Daniel Cleaver. Det skriver bl.a. CNN.
Den fjerde film får titlen "Bridget Jones: Mad About the Boy", og den lander i biograferne 24 år efter den første succesfulde film, "Bridget Jones' dagbog" fra 2001.
Dén film blev efterfulgt af "Bridget Jones: The Edge of Reason" fra 2004 og "Bridget Jones' Baby" fra 2016, som her på Moovy fik 3 stjerner.
Læs også: Hugh Grant vil gerne lave en deprimerende "Notting Hill 2"
Filmen baseres på Helen Fieldings roman af samme navn og følger Bridget Jones, der nu er i 50'erne, og hendes evigt turbulente liv.
Også Emma Thompson, som spillede Dr. Rawlings i "Bridget Jones' Baby", vender tilbage, mens bl.a. Chiwetel Ejiofor ("12 Years a Slave") debuterer i franchisen.
"Bridget Jones: Mad About the Boy" kan ses i biograferne til februar 2025.