Rian Johnson laver ny krimiserie: "Poker Face"

Efter at have instrueret afsnit af "Breaking Bad" og "Terriers" laver Johnson nu sin helt egen tv-serie.

Instruktøren Rian Johnson er nok bedst kendt for sine spillefilm, herunder krimierne "Brick" og "Knives Out - Var det mord?" samt sci-fi-thrilleren "Looper" og (ikke mindst) den kontroversielle "Star Wars: The Last Jedi".

Men Johnson er også en erfaren og prisbelønnet tv-instruktør, som bl.a. lavede de prisbelønnede "Breaking Bad"-episoder "Fifty-One" og "Ozymandias".

Og nu rapporterer Deadline, at Johnson nu laver sin helt egen tv-serie: "Poker Face", som Natasha Lyonne ("Russian Doll", "Ad Astra") skal spille hovedrollen i.

Læs også: Rian Johnsons "Star Wars"-trilogi er stadig i støbeskeen

"Poker Face" betegnes som et muntert og karakterdrevet "kriminaldrama", hvori Lyonne spiller en kvinde, der efterforsker nye sager hver uge. Det vides endnu ikke, hvornår serien udkommer.

Johnson får under alle omstændigheder travlt, for han arbejder p.t. også på en "Knives Out 2", efter at den første film blev et stort finansielt hit og sågar sikrede Johnson en Oscar-nominering for hans manuskript. Derudover arbejder han angiveligt på hele tre nye "Star Wars"-film.

Herunder kan I se Moovy TV's interview med Johnson op til biografpremieren på "Knives Out - Var det mord?", hvor vi både diskuterer "Star Wars" og filmmagerens forkærlighed for krimigenren:

Kommentarer

Rian Johnson laver ny krimiserie: "Poker Face"

  • ★★★0

    JAMEN! Hva' så med hans SW-trilogi??

    Gasivodo22-03-21 17:50

  • ★★★★0

    JAMEN! Hva' så med hans SW-trilogi??

    Genlæs teksten. Med 20 km/t denne gang <3

    The Insider22-03-21 18:21

  • 2

    Spændende. Jeg kan rigtig godt lide Natasha Lyonne efter Orange is the New Black, men især også Russian Doll var jeg synes hun var virkelig god.

    Superknys22-03-21 19:09

  • ★★★0

    Genlæs teksten. Med 20 km/t denne gang <3

    Du forstår ikke. JEG vil HA' den NU! ..ikke om årtier

    Gasivodo22-03-21 19:25

  • ★★★★0

    Forventer en cameo fra Lady Gaga.

    Elwood22-03-21 19:32

  • ★★★0

    Forventer en cameo fra Lady Gaga.

    HEY! Stefani er ganske OK i 'A Star Is Born' remake 4!

    Gasivodo22-03-21 21:49

  • 0

    Han har en fed stil. Jeg er klar på mere. 

    Nickell23-03-21 15:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen