Rygterne blusser op: Sort James Bond måske på vej? (OPDATERET)

Bond-produceren Barbara Broccoli skulle angiveligt være klar til at lade en ikke-hvid skuespiller overtage rollen som Agent 007.

Rygterne om en sort James Bond er blusset op igen, efter skuespilleren Idris Elba på twitter skrev: "my name's Elba, Idris Elba."

Tweetet kom ovenpå nyheden om, at Bond-produceren Barbara Broccoli angiveligt skulle være åben overfor muligheden for en Agent 007 af anden etnisk herkomst end hvid. Dén nyhed kom via instruktøren Antoine Fuqua ("The Magnificent Seven"), der fornylig snakkede med Broccoli. Ifølge Fuqua skulle Broccoli have sagt, at "det er tid" til, at en etnisk minoritet overtager rollen, og at hun var sikker på, at "det vil ske på et tidspunkt."

For gammel til rollen?

Antoine Fuqua tilføjede, at "Idris kunne gøre det, hvis han var i god form. Du har brug for en fyr med en fysisk stærk fremtoning. Det har Idris."

Elbas tweet satte gang i mange spekulationer blandt hans følgere, men få timer senere så det ud til, at han manede rygterne i jorden med et nyt tweet, hvor han skrev: "Don't believe the HYPE..." (hvilket fik nogle af hans følgere til vittigt at spørge, om HYPE mon var navnet på den kriminelle organisation, som han som James Bond skulle op imod...).

Idris Elba har tidligere både udtalt, at det ville være en ære at spille James Bond, men har også sagt, at han er for gammel til rollen. Med sine 45 år er skuespilleren, der på det seneste har kunnet ses i bl.a. "The Dark Tower" og "The Mountain Between Us", dog fem år yngre end Daniel Craig, som vender tilbage som 007 en sidste gang i den 25. Bond-film. Filmen lander i biograferne til november næste år.

OPDATERING: Ifølge The Hollywood Reporter benægter en repræsentant for Antoine Fuqua, at instruktøren skulle have snakket med Barbara Broccoli om Bond-franchisen.

Kommentarer

Rygterne blusser op: Sort James Bond måske på vej? (OPDATERET)

  • 0

    Jeg tror BN er den eneste i tråden her, der eksplicit har skrevet ordet 'racistisk'.

    Nej, jeg er ikke.

    BN den nysgerrige18-08-18 19:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen