Se "Harry Potter"-holdet genforenet på plakaten til "Return to Hogwarts"

Den berømte troldmandstrio vender tilbage for at markere jubilæum.

20 år er gået, siden den første af de otte "Harry Potter"-film, "Harry Potter og de vises sten", fik biografpremiere og blev en gigantisk succes verden over.

Det skal fejres, mener Warner Bros., der i anledningen udsender en tv-special med titlen "Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts".

Læs også: Daniel Radcfliffe er pinligt berørt over sit "Harry Potter"-skuespil

Her ser trekløveret Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint tilbage på tiden som troldmandslærlingene Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley, mens der også vil optræde en række andre interviews.

Der er altså noget at glæde sig til for fans af det berømte troldmandsunivers og for generationen, der er vokset op med "Harry Potter"-filmatiseringerne.

"Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts" lander på HBO Max den 1. januar 2022, og du kan se den spritnye plakat her: 

Kommentarer

Se "Harry Potter"-holdet genforenet på plakaten til "Return to Hogwarts"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen