VHS-afspilleren er død. Den blev 40 år.

Før Blu-ray og dvd var VHS-formatet det foretrukne medie for de fleste filmfans, der i 80'erne og 90'erne både købte nye titler på videobånd og optog film og tv-serier fra tv.

Nu forlyder det, at den sidste eksisterende producent af nye VHS-afspillere, japanske Funai Electric, vil stoppe produktionen efter en årrække med dalende fald og problemer med at få fat i de rigtige dele.

VHS-afspilleren blev udviklet af den japanske producent JVC i 1976 og slog for alvor igennem i 80'erne efter en hård kamp mod konkurrenten Betamax, som ifølge mange var VHS'en overlegen. VHS blev dog sejrsherren – ifølge historien ikke mindst, fordi der blev udgivet meget mere porno på VHS end på Betamax. Det skyldes angiveligt, at Sony (der stod bag Betamax) havde forbehold mod porno på Betamax, men JVC ikke havde nogen skrupler.

Selvom det er næsten 10 år siden, filmselskaberne stoppede med at udsende film på VHS, har formatet fået en mindre renæssance blandt nostalgikere, og således udkommer der især mindre og obskure film i et begrænset oplag på VHS fra nogle selskaber. Dog er også "Deadpool" udkommet i et begrænset oplag på videobånd.

Kommentarer

VHS-afspilleren er død. Den blev 40 år.

  • ★★★★★★0

    Problemet med pladsen løses dog også relativt nemt. Ingen der siger man behøver beholde alle filmene. Man kan jo f.eks forære dem væk til andre filmfans. Jeg har foræret MANGE væk til min kammerat Tommy. 

    T. Nielsen24-07-16 08:47

  • ★★★★★★0

    Og vil man beholde dem og plads er et problem, kan man jo altid (jeg ved godt, at det er et blasfemisk forslag) smide coveret ud og smide skiverne i en flightcase eller noget tilsvarende cd/dvd-opbevaring. :)

    Zero Cool24-07-16 08:50

  • ★★0

    Overvejer jeg også at gøre med dem jeg har nu, har lidt over 200 film. Så var værd at overveje og ja coveret har men jo ikke rigtig brug for.

    Weird_J24-07-16 10:19

  • ★★★★★★1

    200 film og allerede pladsproblemer? Daym son, bor du i en kiste? :D

    Zero Cool24-07-16 10:22

  • ★★★★★★0

    Jeg har over 2000 film og plads til et "par stykker" endnu heldigvis:-) Jeg er dog som sagt også gået af med og solgt endnu flere.

    T. Nielsen24-07-16 11:07

  • ★★★★★★0

    Jeg har kun 1079 titler (i følge My Movies), da jeg lavede en stor oprydning for 4-5 år siden, tror jeg det var, men min reol med tv-serier, er sgu efterhånden ved at være fyldt godt op. I løbet af næste måned, regner jeg med, at jeg har cirka to hylder tilbage, før jeg bliver nødt til at være lidt kreativ med opbevaringen.

    Zero Cool24-07-16 11:10

  • ★★★★0

    Jeg har ikke så mange og toppede den gang med dvd. Jeg køber ikke så meget mere, medmindre det er lidt mere særlige titler. De populære film kommer jo alligevel på netflix og bibliotek, så jeg føler ikke længere den store trang til at samle og bruge penge på det. Det er nemt af finde en film uden at investere, hvis et gensyn er et ønske. 

    Babo24-07-16 11:25

  • ★★★★★★0

    De fleste af mine film er røget på loftet. Jeg har måske 400 film nede i skabene under fjerneren, som egentlig mest er for ungernes skyld. Har selvfølgelig de dyre titler og vigtige film i skabet. Fx. min Star Trek-samling, ET jubilæumsboksen osv. Men igen ligeså meget for ungernes skyld. De er begyndt at se rigtige film, og så er det jo med at puste til gløderne. Man er stolt når den lille på 2 sidder og nynner Imperial  March, eller den mellemste genkender temaet fra ET fra onkels telefon.. Eller når de beder om at se Jurassic Park!

    davenport24-07-16 11:59

  • ★★★★★★0

    Selvom jeg ser en del film via Netflix osv., ender jeg nu med at købe en del alligevel. De visuelt imponerende film kommer alligevel ikke til sin ret, når man ser dem via diverse streamingtjenester, heller ikke film med en fed lydside og så kan jeg ganske enkelt godt lide at samle.

    Fordelt på tre forskellige udgaver af Amazon og CDON, har jeg vel 4-500 titler på min ønskeliste og den liste bliver ikke mindre i takt med at selskaber som Shout Factory bliver ved med at udgive en masse små og awesome film, som ikke findes på streamingtjenesterne.

    Zero Cool24-07-16 12:04

  • ★★★★★★0

    Jeg gik mere op i det før jeg fik børn. Nu kan jeg jo ikke bare fyre op hele tiden, men har dog stadig et rigtig godt anlæg, når chancen ind imellem byder sig. Og, ja. Nogle titler er man nødt til at eje, af den ene eller anden grund!

    davenport24-07-16 12:08

  • ★★★★★★0

    Jeg gik mere op i det før jeg fik børn. 

    Ja, den slags problemer har jeg jo ikke. :D

    Zero Cool24-07-16 12:10

  • ★★0

    Hehe, ja vælter ikke ligefrem i plads, kan da også godt ske jeg lidt flere.

    men er også et spørgsmål om priotering, samler også på CD'ere, de fylder jo også :-)

    Weird_J25-07-16 08:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen