"6 Underground"-stjerne slutter sig til "Star Wars"-spin-off-serie

Adria Arjona skal medvirke i serien om oprørssoldaten Cassian Andor fra "Rogue One: A Star Wars Story".

Skuespillerinden Adria Arjona ("6 Underground") slutter sig til et ensemble bestående af bl.a. Stellan Skarsgård, Kyle Soller og Denise Gough. Derudover vender "Star Wars"-veteranerne Genevieve O’Reilly, Alan Tudyk og Diego Luna tilbage i rollerne som hhv. Mon Mothma, K-2SO og Cassian Andor himself i den endnu unavngivne "Star Wars"-serie til Disney+. 

Serien finder angiveligt sted før begivenhederne i "Rogue One: A Star Wars Story" og beskrives som en spion-thriller.

Det vides endnu ikke præcis, hvilken rolle Adria Arjona skal spille i "Star Wars"-serien om Cassian Andors eventyr, mens hun med sikkerhed spiller Martine Bancroft i Daniel Espinosas kommende Marvel-film, "Morbius". 

Arjona er endvidere kendt for sin medvirken i Michael Bays actionfilm "6 Underground", hvor hun blandt andet spillede over for Ryan Reynolds.

Kommentarer

"6 Underground"-stjerne slutter sig til "Star Wars"-spin-off-serie

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen