Første uhyggelige klip fra Lars von Triers "Riget Exodus"

25 år efter "Riget II" vender Trier tilbage til det hjemsøgte hospital.

Rygterne florerede i årevis, indtil det i december 2020 omsider blev officielt: Lars von Trier laver et tredje (og sidste) kapitel i sin skrækindjagende "Riget"-tv-saga.

Serien udspiller sig på Rigshospitalet i København, hvor vi følger en række patienter, læger og andre ansatte og eksistenser, som ænser, at stedet er hjemsøgt – hvilket man klart kan fornemme i det nedenstående, første klip fra seriens 3. sæson, hvor Bodil Jørgensen tydeligvis ikke blot træder ind på hospitalet, men også igennem en slags port til en anden verden...

Læs også: "Riget Exodus": seriens svenske stjerner afsløret

Sæsonens stjernespækkede rolleliste prydes af navne som Alexander Skarsgård, Mikael Persbrandt, David Dencik, Ghita Nørby, Nikolaj Lie Kaas, Lars Mikkelsen, Nicolas Bro, Søren Pilmark, Peter Mygind, Udo Kier og Laura Christensen.

"Riget Exodus" udkommer på Viaplay til efteråret og får dernæst tv-premiere på DR. Den præcise premieredato er endnu ikke blevet annonceret. Det førnævnte klip kan ses her:

Kommentarer

Første uhyggelige klip fra Lars von Triers "Riget Exodus"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen