Premieredato på anden sæson af "The White Lotus" offentliggjort

Det bliver efter alt at dømme en sjov Halloween, når The White Lotus slår dørene op til en ny sæson.

Ud af det blå blev Mike Whites "The White Lotus" en af sidste års største seriehits. Med 20 Emmy-nomineringer – hvoraf 10 blev vundet – blev serien en af de mest omtalte og hædrede fra 2021.

Og med så meget succes er en opfølgende sæson selvfølgelig uundgåelig. Og den er der nu kommet premieredato på, som bliver den 31. oktober.

"The White Lotus" er en komedieserie, der omhandler en række forskellige gæster og ansatte på det eksotiske hotel The White Lotus. Første sæson foregik på Hawaii, hvor alle havde deres problemer at kæmpe med, mens et dødsfald var omdrejningspunktet for mystikken.

LÆS OGSÅ: HBO GIVER OS DET ALLERFØRSTE SMUGKIG PÅ "THE LAST OF US"

Serien er udtænkt som en antologiserie, og derfor har anden sæson også skiftet både location og karakterer.

I anden sæson af "The White Lotus" tjekker gæsterne denne gang ind i eksotiske omgivelser på Sicilien. Og her er det især overklassen, som står for skud, når intriger og dramaet udrulles.

På rollelisten kan man denne gang finde F. Murray Abraham, Aubrey Plaza, Will Sharp, Tom Hollander, Michael Imperioli, Theo James og Haley Lu Richardson.

Eneste gengangere fra første sæson bliver seerfavoritten Jennifer Coolidge i rollen som den velhavende og ustabile Tonya, mens den nye gemal Greg (Jon Gries) også følger med.

Sæson 2 af "The White Lotus" kan som sagt ses på HBO Max fra den 31. oktober.

Kommentarer

Premieredato på anden sæson af "The White Lotus" offentliggjort

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen