Podcast: Fem til fredag #2 - Moovys ultimative 5 bedste zombiefilm!

Moovy Podcast bringer i dagens Fem til fredag-afsnit den ultimative top fem over de bedste zombiefilm, og der er både gamle og nye klassikere på menuen.

Det er blevet fredag og dermed en oplagt anledning til, at Moovy Podcast gør brug af Fem til fredag-formatet. I anledning af sidste uges premiere på Zack Snyders "Army of the Dead" skal vi i denne omgang kigge på de bedste zombiefilm - nogensinde!

Hele Moovy-holdet er gået sammen og har i fællesskab skabt en top fem over de ultimativt bedste zombiefilm. Og som altid sidder værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, klar bag mikrofonerne til at guide lytterne igennem toplisten, når der skal snakkes zombier.

HØR OGSÅ: EPISODE #5 - "KVINDEN I VINDUET", "ARMY OF THE DEAD" OG "MEMORIES OF MURDER"

Episoden byder på en snak om, hvad der helt nøjagtigt definerer en zombiefilm, hvornår det er voodoo-zombier, kannibalisme og kødædende monstre, og hvilke varianter genren findes i. Derudover er der en nedtælling af top fem-listen, som blandt andet byder på nye og gamle klassikere i form af sydkoreanske "Train to Busan" og George A. Romeros "Night of the Living Dead".

Moovy-holdets top fem bliver også sammenlignet med brugernes favoritter i afstemningen om yndlingszombiefilm, mens der også bliver tid til et par anbefalinger, der blandt andet byder på italiensk gore.

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan nu også høres på bla. iTunes og Podimo. Derudover kan du finde os på en podcastservice nær dig, såsom Spotify, Anchor, Castbox, Breaker, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Fem til fredag #2 - Moovys ultimative 5 bedste zombiefilm!

  • ★★★★★1

    Fedt I lige fik nævnt Bio Zombie og Wild Zero, mand! De er fede!

    David Lund28-05-21 13:22

  • ★★2

    Fedt I lige fik nævnt Bio Zombie og Wild Zero, mand! De er fede!

    Og så kom vi ikke engang omkring fede Versus, som Joachim og jeg ellers næsten lige har set sammen! :o

    Glæder mig til de andre. 

    Mikkel Abel28-05-21 13:33

  • ★★★★★1

    Og så kom vi ikke engang omkring fede Versus, som Joachim og jeg ellers næsten lige har set sammen! :o

    Glæder mig til de andre. 

    Nice! Versus er jo i øvrigt også en af de film, der har adskillige cuts. De er dog ikke milevidt fra hinanden. Men ja - den er virkelig fed også =)

    David Lund28-05-21 13:46

  • ★★1

    Nice! Versus er jo i øvrigt også en af de film, der har adskillige cuts. De er dog ikke milevidt fra hinanden. Men ja - den er virkelig fed også =)

    Ja, jeg har en Tartan-DVD, og udfra hvad jeg kunne læse mig til, var det vist det "censurede" cut, så det forlængede må opstøves. :) 

    Mikkel Abel28-05-21 15:09

  • ★★★★★1

    Ja, jeg har en Tartan-DVD, og udfra hvad jeg kunne læse mig til, var det vist det "censurede" cut, så det forlængede må opstøves. :) 

    Ouch - var den så uden blod?

    David Lund28-05-21 15:42

  • ★★1

    Ouch - var den så uden blod?

    Nah, der var blod - men ikke så meget som jeg formoder der reelt bør være! 

    Mikkel Abel28-05-21 15:45

  • ★★★★★1

    Nah, der var blod - men ikke så meget som jeg formoder der reelt bør være! 

    Hvis du får set en anden version, må du gerne lige sige til. Den censurerede er vist den eneste, jeg ikke har set.

    David Lund28-05-21 16:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen