"Indiana Jones 5"-stjerne forsvarer filmens kontroversielle slutning

Boyd Holbrook betegner slutningen i "Indiana Jones and the Dial of Destiny" som modig og rørende.

(Advarsel – denne nyhedstekst indeholder naturligvis spoilers til "Indiana Jones and the Dial of Destiny")

Det er nu godt en måned siden, at den 5. "Indiana Jones"-film landede i biograferne.

Og selvom "Indiana Jones and the Dial of Destiny" slet ikke har genereret så stor indtægt som håbet, så har den til gengæld genereret stor debat – særligt om filmens noget "aparte" slutning.

For mens Harrison Fords eventyrlystne arkæolog har interageret med en masse fantastiske fortidslevn i franchisens forrige film, så rejser Indiana Jones vitterligt tilbage til fortiden til slut.

Sammen med Mads Mikkelsens nazi-skurk og hans håndlangere rejser Indiana Jones gennem en tidsrevne og ender i oldtidens Grækenland, mens en romersk hær blæser til angreb.

Og den sekvens har mildest talt fået en blandet modtagelse. Nogle værdsætte dens vilde vovemod, mens andre følte, at det simpelthen var for utroværdigt.

Læs også: "INDIANA JONES 5"-INSTRUKTØR TALER OM SIN DROPPEDE BOBA FETT-FILM

Men i et nyt interview med The Hollywood Reporter forsvarer skuespilleren Boyd Holbrook ("The Predator", "Logan"), som spillede Mikkelsens højre hånd, den kontroversielle scene:

"Jeg blev blæst omkuld, da jeg opdagede, at vi ville rejse  tilbage i tiden til 212 f.kr. Men jeg synes, det var modigt gjort.

"Og vi havde gjort os fortjent til at gøre det. Der bygges så elegant op til det undervejs i filmen. Frøene er blevet plantet, og således bliver du underbevidst forberedt på det. Derfor fremstår det slet ikke komisk. 

"Det fører til et virkelig rørende øjeblik, som Indiana har gjort sig fortjent til. Hvor han gerne vil blive i fortiden. Da jeg så det, blev jeg overrasket over, hvor grebet jeg blev. Jeg blev endda rørt, selvom jeg var en del af indspilningerne."

"Indiana Jones and the Dial of Destiny" kan stadig ses i flere danske biografer, herunder FORMAT Biograf, som fremviser filmen i knivskarp 4K og med Dolby Atmos-lyd. Book billetter her.

Moovy TV mødte netop Holbrook tilbage i 2018, da han medvirkede i en anden stor franchisefilm: "The Predator". Det interview kan ses her:

Kommentarer

"Indiana Jones 5"-stjerne forsvarer filmens kontroversielle slutning

  • 0

    Don't overthink it, enjoy it.

    ccbj 2-08-23 20:16

  • ★★★0

    Synes ikke jeg har læst det andre steder, men slutningen kunne jeg egentlig godt lide. Dog irriterede det mig virkelig

    At den skulle slutte af med, at han bare får et gok i nødden og vågner op i igen i sin lejlighed. Det synes jeg var virkelig dovent skrevet. 

    MOVIE1000 2-08-23 21:24

  • ★★★★0

    I forhold til hvad der ellers sker af overnaturlige ting i de andre film, så kan jeg ikke se noget som helst kontroversielt i slutningen.

    S. Rico 2-08-23 21:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen