"Den lille havfrue" set 16 millioner gange på 5 dage på Disney+

Der er tale om en af de største streaming-premierer i tjenestens historie.

Disneys "Den lille havfrue" – et live-action-remake af John Musker og Ron Clements' tegnefilm af samme navn fra 1989 – har så småt færdiggjort sin rygcrawl ved biografernes billetluger, hvor den har indtjent 570 mio. dollars.

Selvom Disney formentlig havde sat snuden op efter en større indtægt (særligt i kølvandet på de nye "Løvernes konge"- og "Skønheden og udyret"-film, som begge indtjente over én milliard dollars), så er det stadig en hæderlig indtjening, der sikrer filmen en foreløbig 7.-plads på listen over 2023's største biografhits.

Og nu hvor Rob Marshalls musical er udkommet på Disney+, bliver filmen ved med at generere flotte tal.

Læs også: Disney laver "Den lille havfrue"-serie inspireret af den nye film

Deadline skriver, at efter sin streaming-premiere på Disney+ den 6. september formåede "Den lille havfrue" at høste 16 mio. visninger på 5 dage.

Seertallene er i øvrigt beregnet ud fra antal streamede timer divideret med kildematerialets længde – med andre ord: Det svarer til, at "Den lille havfrue" allerede er blevet set 16 mio. gange i sin helhed.

Der er tale om en af de største streaming-premierer i Disney+'s historie og den største af slagsen siden lanceringen af "Hocus Pocus 2" for et år siden, som vel at mærke ikke var udkommet i biograferne forinden.

Ifølge Disney har filmens succes på Disney+ også tydeligvis genereret større interesse i selskabets animerede filmskat.

Moovy TV talte med filmens skabere og stjerner (inklusive Melissa McCarthy og Javier Bardem) op til biografpremieren tidligere i år – de interviews kan I (gen)se her:

Kommentarer

"Den lille havfrue" set 16 millioner gange på 5 dage på Disney+

  • ★★★★★★1

    Tæller det med at jeg så halvdelen og faldt i søvn?

    Wayne12-09-23 11:39

  • ★★★★★2

    Tæller det med at jeg så halvdelen og faldt i søvn?

    Of course! Med alle de voice-funktioner hjemmebiografer har nu til dags, kunne dit tv sagtens registrere, at du stadig sang helhjertet med på alle sangene i din søvn <3

    The Insider12-09-23 12:05

  • ★★★★★★2

    Of course! Med alle de voice-funktioner hjemmebiografer har nu til dags, kunne dit tv sagtens registrere, at du stadig sang helhjertet med på alle sangene i din søvn <3

    Vildt! - det var netop min skønssang der vækkede mig til sidst ;-D

    <3

    Wayne12-09-23 12:16

  • ★★★★0

    Man skylder vel sig selv at få den set. Men når selv mine Disney-elskende teenage døtre ikke presser på for at se den, så er det altså svært at motivere sig.  

    S. Rico12-09-23 13:42

  • 1

    It still sucks, though.

    BitreEsben12-09-23 14:16

  • ★★★★★1

    It still sucks, though.

    Nu ikke så bitter, Esben.

    The Insider12-09-23 14:21

  • 0

    Den køber jeg sku ikke.
    Tror mere at Disney prøver sit bedste på at få gjort den til noget større end den egentlig.
    Ingen børn i min familie eller omgangskræs har vist interesse for de sidste mange Disney film.

    Syntes faktisk at Disney på det sidste laver nogle ligegyldige familiefilm 




    MovieDaddy12-09-23 15:22

  • ★★★2

    Den køber jeg sku ikke.
    Tror mere at Disney prøver sit bedste på at få gjort den til noget større end den egentlig.
    Ingen børn i min familie eller omgangskræs har vist interesse for de sidste mange Disney film.

    Syntes faktisk at Disney på det sidste laver nogle ligegyldige familiefilm 




    Jamen, så lyver Disney selvfølgelig, hvis din omgangskreds ikke har bidraget til deres statistik.

    HonoDelLoce12-09-23 15:30

  • 0

    Men var "Skralde" en kvinde i tegnefilmen!? 

    Dalgaard12-09-23 17:52

  • 0

    De forsøger godt nok at få frafaldne tilbage. Nu kan man få 3 måneder til 19/måned og ingen binding herefter. Jeg havde godt nok ikke tænkt mig at få mere Disney+ i år, men vil dog tage de 3 måneder, og så opsige abonnementet øjeblikkeligt derefter. Jeg fik ikke set Prey sidste gang, og så Ahsoka, selvom det lyder til at være en blandet fornøjelse.

    Johnny4212-09-23 18:01

  • 1

    haha yeah right :D

    NinjaNorris12-09-23 18:06

  • ★★★★0

    De forsøger godt nok at få frafaldne tilbage. Nu kan man få 3 måneder til 19/måned og ingen binding herefter. Jeg havde godt nok ikke tænkt mig at få mere Disney+ i år, men vil dog tage de 3 måneder, og så opsige abonnementet øjeblikkeligt derefter. Jeg fik ikke set Prey sidste gang, og så Ahsoka, selvom det lyder til at være en blandet fornøjelse.

    Alene "The Americans" er alle pengene værd!

    chandler7512-09-23 18:42

  • ★★★0

    De forsøger godt nok at få frafaldne tilbage. Nu kan man få 3 måneder til 19/måned og ingen binding herefter. Jeg havde godt nok ikke tænkt mig at få mere Disney+ i år, men vil dog tage de 3 måneder, og så opsige abonnementet øjeblikkeligt derefter. Jeg fik ikke set Prey sidste gang, og så Ahsoka, selvom det lyder til at være en blandet fornøjelse.

    Faktisk et ok tilbud. Det kunne være man skulle nappe en måneds tid og få set et par serier.

    NSF12-09-23 18:47

  • ★★★1

    Faktisk et ok tilbud. Det kunne være man skulle nappe en måneds tid og få set et par serier.

    Så vil jeg anbefale Only murders in the building, sæson 1. Har lige set den færdig og var vældig godt underholdt i et charmerende selskab med de tre hovedpersoner. Særligt Martin Short funkler i en fin rolle som er skøn og forfriskende. Sidste afsnit er særligt godt og fyldt med rigtig god komik, hvor Steve Martin folder sig ud på forrygende vis.
    Tror lige jeg smækker denne over i rette tråd også :)

    Gormanden12-09-23 19:59

  • ★★★★★★0

    Faktisk et ok tilbud. Det kunne være man skulle nappe en måneds tid og få set et par serier.

    What We Do in the Shadows, Reservation Dogs, The Bear og selvfølgelig den vigigste af dem alle, Always Sunny in Philadelphia er også på Disney.

    ----

    Jeg har heller ikke det store behov for at se Den Lille Havfrue - synes simpelthen den ser så plastik-agtig ud. Og jeg har ikke noget forhold til den oprindelige animation, så den bliver nok gemt til en dag med tømmermænd - måske bare generelt glemt.

    Guldager12-09-23 21:07

  • ★★★0

    Takker for forslag, men jeg har dog haft D+ før, det er bare et års tid siden sidst.

    NSF12-09-23 21:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen