Snakkefilm uden drama kan være virkeligt fede, men det kræver noget godt visuelt og et flydende flow.
Anmeldelse: Maestro
Bradley Cooper og Carey Mulligan er fænomenale i en langt fra fænomenal biografi om legendariske Leonard Bernstein.
Med den fart biografiske film drysser ud fra Hollywood med, vil der ikke gå mange år før vi ser genfortolkninger om berømte personers liv. Om deres opstigning til succes og store fald fra toppen. For, måske, at overvinde det hele og triumferende beskue eget skaberværk. For vinderne skriver jo historien, som bekendt. Turen skulle jo på et eller andet tidspunkt komme til komponist og dirigent Leonard Bernstein. I hænderne på Bradley Cooper, der med "A Star is Born" gik fra A-skuespiller til A-instruktør overnight. Som var han selv en grim ælling, der ventede på at springe ud som smuk svane. Ovenpå en sådan debutfilm som instruktør skal alle tænkelige kræfter sættes ind for ikke at være et one hit wonder. For hvad nu hvis, at Cooper kun havde én film i sig bag kameraet?
Samme nervøse energi vibrerer i "Maestro". Vi følger Leonard Bernstein (Cooper) fra en altafgørende episode, da han er 25 år og får chancen over dem alle: at springe på som dirigent ved Filharmonien i New York, da gæstedirigenten bliver syg. Derfra går Bernsteins karriere i kometfart. Undervejs møder han sin kommende hustru, Felicia (Carey Mulligan), der samtidigt trækkes ind i samme verden som Lenny. Det er dog svært andet, end at stå i skyggen af et teatralsk og behagesygt musikalsk geni som Leonard Bernstein, der ovenikøbet er tiltrukket af både mænd og kvinder. Selvom mange af de helt rette tangenter rammes i kemien mellem de to. Helt frem til hendes kræftsyge og død.
Måske skal man være stor fan af Leonard Bernstein for rigtigt at værdsætte "Maestro". Musikken er imponerende opsat. Eller se sig blind på præstationerne fra Bradley Cooper og Carey Mulligan, der ganske enkelt er fænomenale i rollerne og næppe set bedre. Der kan ikke være nogen tvivl om, at de begge bliver Oscar-nominerede. De er virkeligt, virkeligt gode. Men det er virkeligt ikke en god film.
De havde som ægtepar tilsyneladende en helt særlig udramatisk forbindelse og respekt for hinanden, med lange samtaler om hvad som helst. Formentlig som de fleste ægteskaber og kærestepar, når hverdagen nu engang overtager. Det er bare ikke givende at følge livets banaliteter på film. Uanset hvor stiliseret deres forhold er fremstillet. Der mangler simpelthen konflikter. Og så har Bernsteins næsten perfekte karriere i sig selv aldrig rigtigt været underlagt en nedtur. Dramaet er totalt fraværende i en konstant strøm af minder omsat i fragmenterede sekvenser, klistret sammen som collager i en enormt flot, men fuldstændig uinteressant Taschen-bog.
Stilarter og opsætninger mødes i glorificeringen af Leonard Bernstein. Klaveret spiller højstemt og taktfast. Men det er også tydeligt, at Bradley Cooper absolut ingen stopknap har. Ingen, der allernådigst råber CUT! Hverken i klipperummet eller under optagelserne. Som spillende instruktør trækkes scenerne mellem Cooper og Mulligan naturligt ud til det søvndyssende. Skuespillerne får tid og rum til at folde sig ud, i helt fantastisk make-up, og det giver mulighed for dybde og karakterudvikling i enkeltscener. Dét må være enhver skuespillers drøm at få lov til at udforske. Især for Cooper, der i Carey Mulligan har en helt fantastisk modspiller. Alligevel er portrætterne for glatte. Mens det er også et biografpublikums mareridt at holde sig vågen til. Snikke-snakke-sludre-sekvenserne fortsætter ud i hvad der føles som en evighed. Som mildest talt ikke er interessante at følge eller giver anledning til den mindste refleksion. Andet end om Leonard Bernstein nok var et musikalsk geni, men et helt almindeligt drønkedeligt menneske bag den store scene.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Leonard Bernstein var en maestro af de helt store i USA. Og Bradley Cooper har udviklet sig ekstraordinært i springet fra skuespiller til instruktør. Efter "A Star is Born" har alle døre stået åbne. Men Copper er endnu ingen maestro, selvom han tydeligvis er en dygtig personinstruktør og godt på vej.
"Maestro" har dansk premiere 7. december i udvalgte biografer. Heriblandt i FORMAT Bio i 4K og bragende Dolby Atmos. Læs mere her.
Film får premiere 20. december på Netflix.
