Stifteren af IMDb afslører sin top 10

Få har fået os til at bedømme og rangere film som Col Needham, der har stået i spidsen for filmdatabasen IMDb siden netlanceringen i 1990. Nu har Needham for første gang røbet, hvordan hans egen personlige filmliste ser ud.

Listen vidner om en forkærlighed for især Alfred Hitchcock og blandingen af film noir og spænding, som denne var mesteren i. Col Needhams top 10:

  1.  "Vertigo" (1958)
  2.  "Inception" (2010)
  3.  "North By Northwest" (1959)
  4.  "Double Indemnity" (1944)
  5.  "Bringing Up Baby" (1938)
  6.  "Aliens" (1986)
  7.  "Se7en" (1995)
  8.  "Pulp Fiction" (1994)
  9.  "Eyes Wide Shut" (1999)
  10.  "Touch of Evil" (1958)

Det skal foruden nævnes, at Billy Wilders "The Apartment" og Steven Spielbergs "Dødens gab" havnede lige uden for IMDb-stifterens liste.

Selvom man umiddelbart godt kunne anklage Col Needham for kun at se engelsksprogede film, er sandheden nok en ganske anden. For Needham har siden 1980 ført en personlig liste over sete film, der i år i anledning af hans 50 års fødselsdag rundede de 10.000 film.

Kommentarer

Stifteren af IMDb afslører sin top 10

  • ★★★★★4

    BN, om du vil det eller ej, så er alle dine betragtninger ligeså subjektive.

    David Lund20-10-16 07:14

  • ★★0

    Det da vist et temmelig subjektivt forsvar!

    At udførslen matcher intentionen/hensigten, er et objektivt faktum. Og det er også et objektivt faktum, at vi ikke har at gøre med en klodset fotograf eller klipper - at Nolan er en erfaren instruktør - at scenen er planlagt/tilrettelagt ned til mindste detalje.

    Ingen kan benægte, at vi ikke er i stand til at følge Batmans bevægelser, og at vi ikke har overblik over hvor han er i forhold til hver enkelt af skurkene. At det er dette manglende overblik Nolan ønsker at formidle til os tilskuere, bekræftes som et faktum gennem klippet til Tom Wilkinsons forbryderchef, der står og misser med øjnene i et mislykket forsøg på at se, hvad i alverden hans håndlangere er oppe imod.

    Om man kan lide scenen eller man hellere havde set den lavet på en anden måde, er derimod subjektivt.

    BN20-10-16 13:00

  • ★★0

    BN, om du vil det eller ej, så er alle dine betragtninger ligeså subjektive.

    Nej.

    Læs ovenstående svar til Thomas.

    BN20-10-16 13:01

  • ★★★★★5

    Vrøvl. Udførslen matcher ikke hensigten for mit vedkommende. Jeg føler ikke det, som Nolan vil have, jeg skal føle. At andre, som dig, føler det sidder lige i skabet, er naturligvis fint - men subjektivt. Du har ikke den eneste ene sandhed her, BN. Sådan fungerer verden sgu ikke.

    David Lund20-10-16 13:26

  • ★★★★★★2

    Har der nogensinde været tvivl om, at de tidligere indlæg er subjektive? De starter jo alle med "jeg synes.." og tilsvarende. At en film eller scene er præcis som instruktøren ønsker, hæver den ikke over kritik. Hvis det var tilfældet, var størstedelen af alle film jo mesterværker.

    Zero Cool20-10-16 13:29

  • ★★4

    Man kan vist også godt diskutere om Nolan var en erfaren instruktør, da han lavede filmen. Det var bare hans fjerde film og ikke mindst første storbudgetsfilm.

    Michael Andersen20-10-16 13:48

  • ★★★★1

    Vores forskellige sanser giver os forskellige indtryk og på den måder vurderer vi, om noget er smukt eller grimt. Lidt som et maleri. Film er trods alt billeder. 

     Nolan kom jo ikke just fra actionfilm, så erfaringen kan diskuteres på den front. Derudover, så bruger han heller ikke 2 unit, hvilket kan være noget af en udfordring, hvis man aldrig har lavet action før. Se bagom The Thin Red Line. Malick havde ikke en skid forstand på kampscener. Hvad gjorde han? Hyrede godt 2 unit team. Så det er ikke utænkeligt, at den omtalte scene i Begins i virkeligheden kan være en smule svag rent teknisk? På trods af en god klipper, fotograf og instruktør bag? 

    Babo20-10-16 14:03

  • ★★0

    Vrøvl. Udførslen matcher ikke hensigten for mit vedkommende. Jeg føler ikke det, som Nolan vil have, jeg skal føle. At andre, som dig, føler det sidder lige i skabet, er naturligvis fint - men subjektivt. Du har ikke den eneste ene sandhed her, BN. Sådan fungerer verden sgu ikke.

    Så DU har altså det fulde overblik over Batmans bevægelser inde mellem skurkene??

    Flot! Et fantastisk skarpt blik du har. Wow!

    Måske skulle du tage og se nærmere efter, hvad det præcist er jeg betegner som h.h.v. objektivt og subjektivt, for noget er da vist gået galt for dig under læsningen.

    BN20-10-16 14:12

  • ★★★★★1

    Jeg tror, jeg hopper ud af diskussionen her. Held og lykke til jer andre =)

    David Lund20-10-16 14:18

  • ★★0

    Jeg tror, jeg hopper ud af diskussionen her. Held og lykke til jer andre =)

    Det ville jeg også gøre hvis jeg var dig. For sæt nu du skulle indrømme, at du havde uret angående hvad jeg sagde var h.h.v. objektivt/subjektivt - det ville jo være forfærdeligt! ;-)

    BN20-10-16 14:30

  • ★★0

    Man kan vist også godt diskutere om Nolan var en erfaren instruktør, da han lavede filmen. Det var bare hans fjerde film og ikke mindst første storbudgetsfilm.

    Forhindrer et stort budget en instruktør i at lade sin cheffotograf (Wally Pfister) og sin klipper (Lee Smith) gøre hvad de gør bedst?

    Mig bekendt er det desuden almindeligt anerkendt, at Nolan beviste sine evner med 'Memento' og 'Insomnia'. Førstnævnte titel bliver da ofte skamrost af folk, og sidstnævnte får også meget positiv kritik. At disse to film, trods deres ringe antal, skulle være et argument IMOD Nolans daværende evner, giver for mig at se ingen mening.

    BN20-10-16 15:02

  • ★★★★★1

    Det ville jeg også gøre hvis jeg var dig. For sæt nu du skulle indrømme, at du havde uret angående hvad jeg sagde var h.h.v. objektivt/subjektivt - det ville jo være forfærdeligt! ;-)

    Tro mig, det er ikke der problemet ligger. Men hvis vi skal begynde at tale nedladende til hinanden igennem satkastiske små indslag, skulle jeg nok være noget yngre for at finde det underholdende. 

    David Lund20-10-16 14:54

  • ★★★★★3

    Film er en kunst, ikke en videnskab, og Nolan er er ingen videnskabsmand. Der er altid mere end én måde at opnå en effekt på. Der er ikke et 1:1 forhold mellem intention og udførsel, men altid nogle stilistiske valg, som må tages, uanset om det er gjort bevidst eller ej. Dette gælder også Nolan.

    Jeg kan sagtens stille mig bag en formulering som "det er den helt rigtige måde at dreje den på". Men hvis man bogstaveligt mener, at det er den absolut eneste måde at gøre det på, eller sågar at det var den "objektive" måde, så tror jeg ikke, man helt forstår mediets muligheder. Dette gælder efter min mening uanset om det er hvordan man filmer en disorienterende actionsekvens i Batman Begins eller en romantisk scene i et kostumedrama. 

    Lars!20-10-16 14:58

  • ★★0

    Tro mig, det er ikke der problemet ligger. Men hvis vi skal begynde at tale nedladende til hinanden igennem satkastiske små indslag, skulle jeg nok være noget yngre for at finde det underholdende. 

    Okay, min sarkasme var måske lidt ufin. Men det er også ufint af dig at ignorere, hvad jeg rent faktisk skriver. Jeg har jo både konstateret som et faktum, at (1) ingen af os har overblik over Batmans bevægelser inde mellem skurkene (hvilket er intentionen), og at det (2) er subjektivt om man kan lide scenen og måske hellere så, at den var lavet på en anden måde. ... Hvilken af de to ting er du uenig i? Hvilken af de to ting retfærdiggør, at du henvender dig til mig med ordet "Vrøvl"?

    BN20-10-16 15:07

  • ★★0

    Jeg kan sagtens stille mig bag en formulering som "det er den helt rigtige måde at dreje den på". Men hvis man bogstaveligt mener, at det er den absolut eneste måde at gøre det på, eller sågar at det var den "objektive" måde, så tror jeg ikke, man helt forstår mediets muligheder. 

    Kl. 13:00 skrev undertegnede:

    "Om man kan lide scenen eller man hellere havde set den lavet på en anden måde, er derimod subjektivt."

    BN20-10-16 15:10

  • ★★★★★1

    At udførslen matcher intentionen/hensigten, er et objektivt faktum. Og det er også et objektivt faktum, at vi ikke har at gøre med en klodset fotograf eller klipper - at Nolan er en erfaren instruktør - at scenen er planlagt/tilrettelagt ned til mindste detalje.

    Den her er ikke objektivt. Det overrasker selv mig, at du tror, det er det. 

    Lars!20-10-16 15:14

  • ★★★★0

    BN - vi taler altså om én scene, ikke en hel film. Ingen (tror jeg) sætter spørgsmålstegn ved hans evner til at skrue en god film sammen. Han har tydeligvis klaret overgangen fra små film til store blockbusters - med bravur. Kritisk, såvel som økonomisk, kan vi ikke sætte en finger på modtagelsen. Tror skam de fleste synes Begins er en forrygende og vellykket film. Men derfor behøver det ikke være en komplet fejlfrit håndværk, uden en eneste skønhedsplet, selvom jeg samtidig godt ved, at det er sådan du betragter samtlige af dine favoritfilm. 

    Pfister + Lee Smith er utvivlsomt dygtige folk, men hvis instruktøren ville det anderledes og har en anden ide, så er det den ide, der bliver gennemført. Michael Mann's Collateral var stor æstetisk nydelse, men Public Enemies lignede bæ. Og det var ellers Spinotti der skød den (Heat + The Insider).

    Derudover, så har jeg heller ikke indvendinger mod Insomnia. Selve jagtscenen over de flydende træstammer hører blandt de mest spændende og medrivende jeg har set. Det er til gengæld bundsolidt drejet sammen.   

    Babo20-10-16 15:14

  • ★★0

    Forhindrer et stort budget en instruktør i at lade sin cheffotograf (Wally Pfister) og sin klipper (Lee Smith) gøre hvad de gør bedst?

    De store/dyre film er ofte styret ovenfra af pengefolk osv., så ja, det er da bestemt en mulighed.

    Mig bekendt er det desuden almindeligt anerkendt, at Nolan beviste sine evner med 'Memento' og 'Insomnia'. Førstnævnte titel bliver da ofte skamrost af folk, og sidstnævnte får også meget positiv kritik. At disse to film, trods deres ringe antal, skulle være et argument IMOD Nolans evner, giver for mig at se ingen mening.

    Erfaring er i sagens natur noget man får over en periode, så det kan vel godt diskuteres om han var det dengang.

    Michael Andersen20-10-16 15:46

  • ★★0

    BN - vi taler altså om én scene, ikke en hel film. Ingen (tror jeg) sætter spørgsmålstegn ved hans evner til at skrue en god film sammen. Han har tydeligvis klaret overgangen fra små film til store blockbusters - med bravur. Kritisk, såvel som økonomisk, kan vi ikke sætte en finger på modtagelsen. Tror skam de fleste synes Begins er en forrygende og vellykket film. Men derfor behøver det ikke være en komplet fejlfrit håndværk, uden en eneste skønhedsplet, selvom jeg samtidig godt ved, at det er sådan du betragter samtlige af dine favoritfilm. 

    Pfister + Lee Smith er utvivlsomt dygtige folk, men hvis instruktøren ville det anderledes og har en anden ide, så er det den ide, der bliver gennemført. Michael Mann's Collateral var stor æstetisk nydelse, men Public Enemies lignede bæ. Og det var ellers Spinotti der skød den (Heat + The Insider).

    Derudover, så har jeg heller ikke indvendinger mod Insomnia. Selve jagtscenen over de flydende træstammer hører blandt de mest spændende og medrivende jeg har set. Det er til gengæld bundsolidt drejet sammen.   

    Det handler ikke om, hvorvidt 'Batman Begins' er  "komplet fejlfri håndværk" - det handler helt basalt om, at Nolan ønskede at publikum kunne føle, at Batmans tilstedeværelse skabte et overskueligt kaos midt blandt gangsterne, og at ingen havde styr på hvor han var eller kunne nå at opfange hans bevægelser rundt mellem dem, før de alle var slået ud af ham. Faktum er, at scenen virker sådan på ALLE - også dem, der ikke kan lide scenen. Deres klage går paradoksalt nok på, at man ikke kan se hvad der foregår. Men det er heller ikke meningen.

    Kunne scenen være lavet på en anden måde? Ja, det kunne den (som også allerede nævnt af undertegnede i flere indlæg) - jævnfør dit eget eksempel med Jean Reno i 'León'. Men det betyder ikke, at intentionen med en Batman, der nærmest ikke er til at følge med øjnene og derfor skaber panik og forvirring, ikke er opnået i den eksisterende scene.

    Og det er ikke sandt, at jeg betragter alle mine favoritfilm som nogle "uden en eneste skønhedsplet". Jeg har både tit og ofte kritiseret Star Wars Ep. 6 for at have en alt for gumpetung opstartsscene indeholdende blandt andet et ikke overbevisende og derfor lidet skræmmende monster (det, som Luke bliver kastet ned til). Jeg har kritiseret det fantasiløse genbrug af "I love you."-"I know."-ordvekslingen fra Ep. 5, hvor det i Ep. 6 bare er Leia der siger "I know." ... Jeg har kritiseret visse af lille Anakins replikker for at være for stift leveret i Ep. 1. Jeg har kritiseret "No, that's because I love you so much"-dialogen fra Ep. 3. ... Og 'Spider-Man 3' mener jeg også har en række skønhedsfejl - eksempelvis Harrys hukommelsestab og visse dele af slutopgøret sidst i filmen.

    BN21-10-16 00:41

  • ★★★★0

    BN - jeg giver dig ret i, at panik og forvirring er opnået i den scene. Derfor så jeg stadig scenen udført på en anden måde. Den scene i 'Leon' kan stå alene som en lækker åbningsscene. Og jeg kan godt lide, hvor man kan hive en scene ud af filmen og have den kvalitet, som kan stå alene. 

    Mht dine eksempler, så er Spider Man 3 vel heller ikke blandt dine favoritter mere med et 7/10, er det? 

    Babo21-10-16 10:31

    Nej, Spider-Man 3 må nødvendigvis ligge udenfor min top 200. Ikke mindst i betragtning af alle de nye film, der er kommet til i de sidste 4-5 år (foruden også nogle ældre titler, jeg har opdaget).

    BN21-10-16 12:57

  • ★★★★0

    Fino, men så gælder dit eksempel ikke, din skurk :)

    Babo21-10-16 13:02

  • ★★0

    Fino, men så gælder dit eksempel ikke, din skurk :)

    Hahaha.

    Altså ret beset har jeg jo ikke talt efter, hvor mange pladser der er tilbage på min top 200 efter alle 10/10'erne og 9/10'erne (Spider-Man 3 får på en god dag 8/10 herfra). Rigtig mange film i min samling ligger på 8/10 og 7/10, så spørgsmålet er, om Spider-Man 3 vil kunne snige sig med som nr. 199 eller 200. ... Men det kan jeg kun finde ud af ved at lave en ny, opdateret top 200 ... pyha!

    BN21-10-16 13:22

  • ★★★★0

    Lad os så få den opdateret liste, der definerer BN nu om dage ;)

    Babo21-10-16 13:26

  • ★★0

    Lad os så få den opdateret liste, der definerer BN nu om dage ;)

    Det er nu ikke sikkert, den grundlæggende er meget anderledes. Men der er ihvertfald kommet adskillige nye film til, mens andre er røget helt ud. :-)

    BN21-10-16 14:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen