Det er da fint nok, Keanu. Men efter de to sidste kapitler, så er spørgsmålet vel mere, om verden er klar?
Keanu Reeves er klar på "The Matrix 4"
Den første "The Matrix" – der efterhånden har 17 år på bagen – står stadig for mange sci-fi- og actionfans som en milepæl inden for dens genre, mens de to efterfølgere, "The Matrix Reloaded" og "The Matrix Revolutions", ikke har fået helt samme eftermæle.
Alligevel ser det ud til, at Keanu Reeves, der spillede Neo i filmene, er klar til at vende tilbage i en "The Matrix 4" – dog kun under visse betingelser:
"Wachowski'erne skulle være involveret... De ville skulle skrive og instruere den. Og så kan vi se på historien, men ja – jeg ved ikke – det ville være underligt, men hvorfor ikke?"
I slutningen af franchisen spørger Sati: "Vil vi nogensinde se ham igen?" Hvortil Oracle svarer: "Det tror jeg. En skønne dag."
52-årige Reeves er lige nu biografaktuel i "John Wick: Chapter Two".