Spielbergs yndlingsfilm som han efter sigende stadig ser mindst én gang om året. Man forstår ham godt. Filmkunst på ypperste niveau!
Anmeldelse: Lawrence of Arabia
Snyd ikke dig selv for at se eller gense storfilmen i 70mm.
Hvordan anmelder man et allerede anerkendt mesterværk som "Lawrence of Arabia"? Hvad kan man sige, som ikke allerede er blevet sagt? Jo, man vælger at se tilbage med et nostalgisk blik og samtidig med nye, moderne øjne. Resultatet er både forudsigeligt og tankevækkende.
"Lawrence of Arabia" er den sande fortælling om T.E. Lawrence. En engelsk officer, der med succes forenede og ledede de forskellige, ofte krigende arabiske stammer under 1. verdenskrig for at bekæmpe tyrkerne. Historien om T.E. Lawrence blev først gjort kendt for omverdenen af forfatteren Lowell Thomas, som opdagede Lawrence i 1918, og senere da Lawrence i 1926 selv skrev bogen "Seven Pillars of Wisdom" om sin tid gennem Araberopstanden fra 1916 til 1918. Publikationerne lagde grobund for instruktør David Leans film over begivenhederne fra 1962. Resten er filmhistorie, der skabte legender og gav os én af filmmediets måske smukkeste entrances.
Anerkendte og berygtede David Lean var i et yderst produktivt humør fra sidst i 50'erne og frem til 70'erne. "The Bridge on the River Kwai", "Lawrence of Arabia", så "Doctor Zhivago" og til slut "Ryan's Daughter" er en af de mest imponerende film-på-stribe-serier fra samme hånd. Filmen blev også Peter O'Tooles gennembrud i form af hans nærmest for smukke version af T.E. Lawrence. Som dramatikeren Noël Coward sagde om O'Toole: "If you'd been any prettier, it would have been Florence of Arabia." Og det er sandt, at Peter O'Tooles blå, blå øjne og smukt svungne lokker fremvist i hans guld-hvide kostume er ikonisk. Dog er den britiske skuespiller langt fra det eneste, der lyser op med en perlerække af bemærkelsesværdige sekvenser.
Og der er mange af dem. "Lawrence of Arabia" er nemlig både i sin helhed og i fragmenter betagende med den ene imponerende sekvens efter den anden. Såsom da Omar Sharif kommer ridende på en kamel gennem, hvad der først ligner en luftspejling i horisonten for vores helt og hans guide, som i tavs gru følger ankomsten af den indtil videre ukendte rytter. Så kort kan scenen beskrives uden at afsløre for meget. Alligevel er det umuligt at forklare for de uheldige øjne, som endnu ikke har set "Lawrence of Arabia", hvilket filmisk vidunder denne scene er fra start til slut. En anekdote hertil er, at der blev brugt en 482mm linse fra Panavision, udelukkende skabt for denne scene, som aldrig er blevet brugt siden. Linsen findes endnu og er kendt blandt fagfolk som "David Lean-linsen". For hvem andre ville kunne fremtvinge sådan et filmisk mirakel?
Som helhed er "Lawrence of Arabia" en sand historie forklædt bag fremragende skuespil og mesterligt filmarbejde i pyntede, men rå og realistiske omgivelser. Tilsammen giver dette en perfekt storfilm, som af eftertiden er blevet hyldet og elsket og ophøjet til filmmagi og mirakel. Dog er der også visse ting, som halter. Vi har den ene militær- og kampscene efter den anden, og det stedvise ryk i scenerne gør ikke noget godt for en dybere helhed af Araberopstanden eller T.E. Lawrence. Samtidig gør en vaghed i replikkerne og manuskriptet, at handlingen kan ryge én lidt over hovedet. Selvom dialogen emmer af stærke one-liners, er dele af manuskriptet en temmelig tynd kop afternoon te. Enhver anden film ville blive tynget af disse mangelfuldheder, men T.E. Lawrences personlige følelsesregister er så fuldendt i O'Tooles ansigt, at man kan fornemme situationens alvor eller skønhed uden at gøre andet end at se de smukke billeder af den jordanske ørken og lytte til Maurice Jarres mesterlige score.
"Lawrence of Arabia" er en film, man kan skrive meget om. Det var en film, som skabte film. En episk film, som man kan rulle med øjnene af på mange måder – til tider på grund af skuespillernes mere teatralske optræden, som passer ind i teatrets livlighed, men desværre kan virke overdrevet og falsk på det store lærred. Men det er en film, som man aldrig kan anfægte. Snyd ikke dig selv for at se eller gense storfilmen i 70mm. Dette er skuespil i verdensklasse. Det er film i verdensklasse. Det er filmmagi.
Filmen vises uden danske undertekster.