"Uncharted"-filmen mister sin instruktør

For fjerde gang mister "Uncharted" sin instruktør.

Filmmatiseringen af PlayStation-spillet "Uncharted" er endnu en gang stødt ind i problemer. Instruktøren Travis Knight har forladt filmen, og han er dermed er den fjerde instruktør, der har forladt projektet. Tidligere instruktører inkluder David O. Russell, Seth Gordon og Shawn Levy.

I denne omgang er det Tom Hollands (der skal spille Nathan Drake – spillenes og filmens hovedperson) skema, der er årsagen til Knights exit. Hollands eskapader som Spider-Man er angiveligt dét, der stod i vejen for "Bumblebee"-instruktøren.

Produktionshelvedet fortsætter

"Uncharted"-filmen blev annonceret tilbage i 2008 og har siden da været fanget i produktionshelvede. Fire instruktører har forladt filmen, og manuskripter er blevet afvist. Produktionshelvedet fortsætter derved, selvom Sony ikke vil opgive videospilfilmmatiseringen. Tom Holland og Mark Wahlberg er stadig tilknyttet filmen, hvor de skal spille hhv. Nathan Drake og Sully.

"Uncharted" er baseret på PlayStation-spillene af samme navn, der er udgivet af udviklerne Naughty Dog. Det er en prisbelønnet serie, der har bidraget til at skubbe rammerne for cinematiske elementer i videospil.

Hvad fremtiden bringer for filmen er uvist, men indtil da kan man på YouTube se fanfilmen, der er instrueret af Allan Ungar med Nathan Fillion og Stephen Lang i hovedrollerne.

Kommentarer

"Uncharted"-filmen mister sin instruktør

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen