Trailer: "Downton Abbey": Første kig på den nye film

Crawley og deres tjenestefolk på Downton Abbey vender snart tilbage i biograffilm.

"Downton Abbey" vender snart tilbage – denne gang dog på det store lærred. Første spritnye trailer til filmen kan ses herunder.

Vi befinder os i året 1927 (et år efter serien sluttede), og vi er tilbage hos slægten Crawley og deres tjenestefolk på Downton Abbey.  Alle forbereder sig på royalt besøg, og bølgerne går højt i bestræbelserne på at imødekomme denne begivenhed.

Indbyrdes kæmper både herskab og tjenestefolk med såvel store som små problemer, men også kærlighed og nye venskaber opstår i kølvandet på de kongelige gæsters ankomst. 

I løbet af de seks sæsoner, tv-serien varede, modtog "Downton Abbey" tre Golden Globes og 15 Emmy-priser.

Filmen har premiere herhjemme 12. september.

Kommentarer

"Downton Abbey": Første kig på den nye film

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen