Jeg er ikke sikker på andet end violinerne i baggrunden skriger. Men kunne man formå at undgå dette og i stedet forsøge at være neutral og vise os, hvordan det måtte føles at være fanget, så kunne det være interessant.
Trailer: Få første kig på det danske gidseldrama "Ser du månen, Daniel"
Filmen er baseret på Puk Damsgårds bog af samme navn.
Nordisk Film har nu løftet sløret for traileren til gidseldramaet "Ser du månen, Daniel", der har Esben Smed ("Lykke-Per") i hovedrollen. Du kan se traileren nedenfor.
"Ser du månen, Daniel" fortæller den sande historie om den danske fotograf Daniel Rye, som blev holdt fanget som gidsel af terrororganisationen Islamisk Stat i over et år. Smed spiller den centrale hovedrolle som Rye, mens Anders W. Berthelsen, Sofie Torp og Toby Kebbell ("Kong: Skull Island") ligeledes dukker op.
Filmatiseringen er baseret på bogen med samme titel af journalist Puk Damsgård. Bogversionen udkom i 2015 og solgte dengang over 100.000 eksemplarer.
Bag filmen står Niels Arden Oplev, der tidligere har instrueret bl.a. "Mænd der hader kvinder", "Drømmen" og "Kapgang". Manuskriptet leveres af Anders Thomas Jensen.
"Ser du månen, Daniel" får biografpremiere 28. august.