Trailer: Militærskabte dinoer hærger i traileren til "Jurassic Domination"

Noget tyder på, at "Jurassic World: Dominion" alligevel ikke er årets ringeste dinofilm...

Har du bare ikke fået nok af dinosaurer efter den seneste "Jurassic World"-film, eller er du bare stor fan af elendige effekter og dårligt skuespil, så er der godt nyt.

Folkene ovre hos The Asylum, der specialiserer sig i at producere mockbustere og mærkelige b-film, har leveret endnu en fossil stinker med "Jurassic Domination" (den titel smager næsten af et sagsanlæg).

Læs også: "Jurassic World: Dominion" bliver næppe den sidste "Jurassic"-film

I filmen har militæret haft helt med at skabe nogle dinoer, som kan bruges som våben. Det går dog hverken værre eller bedre, end at de slipper fri i en lille by i bjergene. Det er nu op til byens sherif at sætte en stopper for øglernes hærgen og forhindre, at de slipper fri. 

Sheriffen spilles af Eric Roberts, der efterhånden har gjort det til en levevej at medvirke i den ene absurde produktion efter den anden – manden har i øjeblikket intet mindre end 685 acting credits på IMDb. Filmen er instrueret af Brian Nowak, der har stået bag mesterværker som "Megalodon Rising" og "Meteor Moon". 

Forvent ikke at se "Jurassic Domination" i en biograf nær dig. Til gengæld dukker sikkert op på streaming i en nær fremtid. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Militærskabte dinoer hærger i traileren til "Jurassic Domination"

  • ★★★★★1

    Jeeeeeesus... på din opfordring, Jarl, tjekkede jeg lige Eric Roberts' IMDb. Det er jo helt forrykt, hvor meget han har i støbeskeen, men han får sikkert bare lige 50-100.000 dollars for at stå foran en green-screen i sit hus i et par timer om dagen. Jeg interviewede ham ellers i 2010, hvor han virkede som en virkelig tjekket fyr (og det kan han selvfølgelig stadig være på trods af helt ualmindeligt forrykte karrierevalg), og han er trods alt en Oscar-nomineret skuespiller, men damn...

    The Insider27-06-22 11:10

  • ★★★0

    Øv læste forkert. Troede det var dinosaurer med våben :/

    MOVIE100027-06-22 11:41

  • 0

    Det ser ud til, at de har gjort sig umage med cgi'en. Den ser da ganske hæderlig ud, i forhold til så meget andet b-film :)

    Ronni Pedersen27-06-22 13:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen