Trailer: Neo kan stadig kung fu i nyeste trailer til "The Matrix Resurrections"

Hvis du leder efter en forklaring på, hvad det er, der foregår, så finder du den i hvert fald ikke her...

I forbindelse med, at de første billetter til den amerikanske biografpremiere på "The Matrix Resurrections" er sat til salg, har vi netop fået endnu en trailer, så hypen forhåbentligt kan sælge en masse billetter.

I den nye trailer bliver vi ikke meget klogere på, hvad det er, der foregår i franchisens fjerde filmkapitel. Til gengæld bliver vi præsenteret for et overflødighedshorn af visuelle effekter og andre godter.

Læs også: Keanu Reeves er klar på at lave "Constantine 2"

"The Matrix Resurrections" er som sagt den fjerde film i rækken og får premiere mere end 18 år efter den sidste "Matrix"-film. 

Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss er tilbage, og denne gang får de følgeskab af navne som Jonathan Groff ("Mindhunter"), Yahya Abdul-Mateen II ("Candyman") og Neil Patrick Harris ("How I Met Your Mother").

"The Matrix Resurrections" har dansk biografpremiere 22. december. Seneste trailer kan ses her:

Kommentarer

Neo kan stadig kung fu i nyeste trailer til "The Matrix Resurrections"

  • ★★★★★0

    Ser lidt bedre ud end sidste trailer og den afsluttende replik fik mig da til at trække på smilebåndet. Men der er altså også en eller anden underlig vibe over det her, hvor det hele virker som en udvandet kopi af noget, vi har set bedre udført tidligere i serien.

    NightHawk 8-12-21 14:55

  • ★★★★0

    En jeg følger har lige anmeldt The Matrix efter gensyn. Rammer egentlig alle de tanker jeg har og hvorfor den stadig er en milepæl. Han deler lidt sine anmeldelser i positive, mixed og negative følelser om man så må sige. 

    m.youtube.com/watch

    Babo 9-12-21 20:22

  • ★★★0

    jeg skal da så meget se den :)

    Gormanden 9-12-21 20:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen