Moovy TV: Moovy TV: Per Vers anmelder "Straight Outta Compton"

Det autentiske drama "Straight Outta Compton" stiller skarpt på den trendsættende hiphop-trup N.W.A. – gruppen, som i slut-80'erne gjorde musikere som Ice Cube, Dr. Dre og Eazy E til verdensstjerner, og som via fede beats og lækker lyrik blev et slags talerør for en hel generation af unge amerikanere, som følte sig bortdømt af en fordomsfuld ordensmagt.

For nylig inviterede Moovy TV en af Danmarks førende rapkunstnere, Per Vers, i biffen for at se "Straight Outta Compton", og bagefter delte Per sine tanker om både filmen og NWA, som har spillet en stor rolle i den danske rappers musikalske opvækst. Se videoen nedenfor.

Husk, at du også kan læse Moovy.dk's biografanmeldelse af "Straight Outta Compton".

Diskutér i forum (8)

Svenskerne kan ikke lide "Klovn"

... I hvert fald hvis man skal tro Casper Christensen. Ifølge DR Nyheder udtaler komikeren: "Svenskerne kan simpelthen ikke lide det. Det, der er sket med svenskerne, er, at de er meget korrekte. Det har givet dem et selvværd, der er hævet over resten af Norden. De føler sig sådan lige et tak bedre. Det gør, at man kigger ned på det, der kan virke tåkrummende og plat. Og det er det, vi ser med Sverige i øjeblikket."

Læs mereDiskutér i forum (13)

De originale bio-versioner af "Star Wars" måske endelig på vej

Ifølge Empire Magazines Twitter-konto ser det ud til, at de originale bio-versioner af de tre første "Star Wars"-film fra hhv. 1977, 1980 og 1983 måske endelig er på vej til genudgivelse. Ifølge instruktøren John Landis skulle hans ven George Lucas have fortalt, at Disney nu vil udgive de længe efterspurgte originale versioner uden Lucas' fiksfakserier fra 1997. Om der er tale om filmene på Blu-ray eller genudgivet i biografen - eller begge dele - vides ikke.

Læs mereDiskutér i forum (10)