"Game of Thrones"-forfatter afkræfter rygter om en film

Internettet har bugnet med rygter om, at en "Game of Thrones"-film skulle være på vej, og ingen ringere end bogseriens forfatter George R. R. Martin selv er blevet refereret som kilden. Spekulationerne har gået på, at filmen enten ville markere afslutningen på serien, eller at den ville omhandle begivenheder i universet, som kunne stå alene på det store lærred.

Læs mereDiskutér i forum

Drew Goddard har ikke helt opgivet Marvel-filmen "The Sinister Six"

Da Sony indgik en aftale med Marvel Studios om at reboote Spider-Man og lade karakteren blive en del af deres filmunivers, så det sort ud for planlagte fortsættelser og spin-offs til "The Amazing Spider-Man 2". Drew Goddard havde manuskriptet klar til "The Sinister Six", som skulle samle alle de store Spider-Man-skurke i én film, og han glædede sig til at gå i gang.

Læs mereDiskutér i forum

Moovy TV: Moovy TV - Bag om den danske thriller "Idealisten"

Den danske thriller "Idealisten" er netop udkommet herhjemme på dvd og Blu-ray. Christina Rosendahls film fortæller den sande historie om journalisten Poul Brink, som i sin tid afdækkede en chokerende sammensværgelse, der trak tråde til flere prominente politikere – både i Danmark og USA. Rosendahls autentiske perle er fortsat en af årets mest omtalte film, så vi fandt det nærliggende at opsøge instruktøren og diskutere hendes kontroversielle og kritikerroste værk, og det gjorde vi for øvrigt sammen med filmens lyddesigner, Peter Albrechtsen.

Duoen diskuterer bl.a. Peter Plaugborgs pragtpræstation i hovedrollen, filmens tema, og hvordan den Oscar-belønnede klassiker "Alle præsidentens mænd" inspirerede dem. Se videoen nedenfor.

Husk, at du også kan læse Moovy.dk's Blu-ray-anmeldelse af "Idealisten".

Diskutér i forum